Asbest

Læs mere om hvor, der findes asbest i de kommunale ejendomme og hvordan i skal forholde jer til det, hvis i har asbest i jeres ejendom


Tidligere er der over en årrække blevet brugt asbest eller asbestholdige materialer til isolering og i beklædningsplader med videre.

I 1990'erne blev der lavet en screening af alle de kommunale ejendomme. Der blev fundet asbest indendørs i afgrænset omfang i Det. 10. Element, Grønningen, Hyldespjældet, Hyldagerskolen, Albertslund Centrum blok A, Birkelund Svømmehal og Herstedlund Skole. Efter screeningen er asbesten blevet forseglet i de pågældende bygninger.

Herudover kan der findes asbest i forseglet form i boilerrum overalt i kommunen.

Udendørs findes asbest i en stor del af bygningsmassens tagbeklædninger samt beklædningsplader i øvrigt.

Er der asbest i din bygning skal der udarbejdes en særlig APV, der beskriver de foranstaltninger, som skal foretages for at overholde de særlige asbestregler. Det skal beskrives hvor asbesten forefindes i bygningen, samt hvilke procedurer som skal iagttages, hvis der opstår skader på de asbestholdige bygningsdele.

De asbestholdige dele skal være markeret på forsvarlig vis, så håndværkere bliver gjort opmærksom på forseglinger, som ikke må brydes.

Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen kan du rette henvendelse til Ejendom, Vej & Park.

Proceduren ved asbestsager findes her: Procedure ved asbestsager