Imprægneret træ

Få hjælp til hvordan du skal bortskaffe imprægneret træ og hvad du kan gøre for at begrænse brugen af imprægneret træ, når du bygger nyt eller renoverer


Imprægneret træ er behandlet med træbeskyttelsesmidler. Det kan være gjort på fabrikken eller du kan selv have behandlet træet med træbeskyttelsesmidler. Træbeskyttelsesmidler indeholder biologisk aktive stoffer til beskyttelse af træværk mod nedbrydning i form af råd, svampe og skadedyr.

Disse midler kan være kræft- og allergifremkaldende. De miljøbelastende stoffer udvaskes til jord og grundvand og i nogle tilfælde skal træ behandlet med disse stoffer håndteres som farligt affald, når det skal bortskaffes.

I mange tilfælde er de muligt helt at undgå at benytte imprægneret træ ved at bruge andre og mere holdbare trætyper.

Du kan kontakte Ejendom, Vej & Park, som vil hjælpe dig med, hvad du skal gøre.

  • Hvis du skal bortskaffe gammelt træ
  • Hvis du skal bygge noget nyt
  • Hvis du skal reparere noget eksisterende