Debat om utopierne i Albertslund

Biblioteket har i øjeblikket en udstilling, der udspringer af Thomas Mores 500 år gamle klassiske værk, Utopia. Tirsdag den 16. februar havde biblioteket i den anledning inviteret til debat om utopier i Albertslund i dag og i fremtiden. Her kommer du med i debatten...

Utopisk debat - Albertslund Kommune

”Når jeg skal snakke med journalister, mødes vi altid i Vestskoven eller lignende. Aldrig i centret, så ved man, hvad indledningen til artiklen bliver”, sagde borgmester Steen Christiansen tirsdag aften til paneldebat i kommunalbestyrelsessalen, hvor snakken bl.a. gik på, hvordan Albertslunds oprindelige utopi lever videre. Det var ikke kommunalbestyrelsen, der mødtes, men derimod biblioteket, der havde indbudt til en paneldebat om utopier i Albertslund med afsæt i det litterære værk Utopia af Thomas More.

På baggrund af bibliotekets udstilling om værket var et panel indbudt til at diskutere utopier i Albertslund i dag og i fremtiden. Udover borgmesteren bestod panelet af Nan Dahlkild, lektor og ekspert i utopier og arkitektur, Gitte Mikkelsen, etnolog med speciale i fremtidens boformer og Jannie Schjødt Kold, journalist og beboer i bofællesskabet Lange Eng i Albertslund.

500 år - og stadig relevant
I løbet af aftenen blev panelet fodret med citater fra Utopia af skuespiller Christian Steffensen. Det 500 år gamle værk lød på fascinerende vis nogle gange som noget, der kunne være skrevet i dag af fx Alternativet: ”Ligesom vi andre deler de [indbyggerne i Utopia] døgnet i 24 lige lange timer, men arbejder kun i de seks; tre før middag, hvorefter de spiser frokost. Efter frokosten hviler de to timer, og når de så igen har arbejdet tre timer, slutter de med hovedmåltidet. Nattesøvnen er på 8 timer.” Det sidste blev læst højt til en prøvende latter fra salens ca. 50 publikummer.

Men organiseringen af tid, af menneskets døgn, afhænger også af organisering af rum, og hvordan byrummene indrettes, pointerede Gitte. Det blev der tænkt over dengang byen blev bygget, og det skal vi tænke videre over i dag, var Steen enig i.

”Utopier skaber idéer, som skaber byer, der til sidst skaber mennesker”, sagde lektor Nan Dahlkild. Derfor kan man med god ret sige, at den utopiske ånd, der grundlagde Albertslund, lever videre i dens indretning og de mennesker, der i dag bor i og bruger byen.

”Utopi til daglig er for eksempel at bo i en by, der sætter utopi på dagsordenen. At bo i en by, hvor 6. klasse foreslår en skulptur, der hylder mangfoldigheden. At sidde i en cykeltogvogn, der fuldstændigt tømmer sig selv, når vi når Albertslund Station”, fortalte Jannie, som har boet i byen i 8 år.

Men hvordan holder vi fast i at blive ved med at være utopiske?
”Som by synes jeg, at vi skal lægge de rammer og så lade utopi være noget, der hele tiden flytter sig”, sagde Jannie og fortsatte: ”Hvadenten man skal bygge en ny utopi op eller bygge videre på den, der allerede findes, har vi brug for både fantasterne med stor fantasi og forestillingsevne og Excel-ark og planlægning. ”Det at være utopisk behøver ikke at være kæmpestort og vende alting på hovedet. Jeg tror, utopien lige så vel kan opstå ved at tænke i hvilke behov folk har, og så tror jeg, det handler om at gå sammen.”

Hele panelet var enig om, at for at viderføre utopien i Albertslund og andre steder, er det essentielt at borgerne kommer på banen. Steen pointerer, at modeordet ”borgerinddragelse” rammer skævt, da der reelt må være tale om ”borgerdeltagelse”.

”Det tog mig noget tid at opdage, men i dag ser jeg stærke fællesskaber alle mulige steder rundt omkring i Albertslund”, sagde Jannie, som også roste Albertslunds oprindelige nærhedsprincip (alt skal være tæt på) meget. Nærhedsprincippet er også afgørende for, at fællesskabet i Lange Eng fungerer. Planlægningen gør det muligt at udleve utopien.

Plads til forbedringer
”Men hvis jeg skal pege på noget, som kunne forbedres, er det bymidten. Hvorfor afspejler den ikke alle de ting, vi er gode til?”, sagde Jannie og nævnte som eksempel børnekultur, det grønne, fællesskabet og tætheden.

Det peger tilbage på denne teksts indledende citat: Albertslunds stærkeste kvaliteter er lige nu dem, der åbenbarer sig, når man bor i eller bruger byen. Nærhedsprincipper, infrastrukturer og en særlig ånd er ikke noget man kan vise frem, men noget der skal opleves.

Tiden gik hurtigt og samtalelysten bagefter var stor. Formen på debatten med en kombination af litteratur og debat med udgangspunkt i et filosofisk værk og forankring i byens historie var ny, men noget som biblioteket ønsker at videreføre. Sikkert er det, at med dette arrangement er der kun lige taget hul på samtalen om Albertslunds utopiske ånd, hvor vi finder den, hvordan vi bevarer den og hvad vi vil med den i fremtiden. Det 500 år gamle begreb har stadig masser af slagkraft.