E-læring


Undervejs i kompetenceudviklingsforløbet i digital ledelse skal du som leder se fire e-læringsfilm. Hver film tager mellem 30 og 45 minutter at gennemføre.

Du vil få en mail tilsendt med et link til den film, som det er tid til at se.

E-læringsfilmene har følgende indhold:

  1. Anja Pors: Faglig leder på Metropol for en forsknings og udviklingsenhed, der arbejder med Digital Ledelse. Hun taler om hvordan digital ledelse kan forstås, om styring som betingelse for digital ledelse og om digital ledelse i et organisatorisk perspektiv, om to tilgange til digital forandring og endelig om distribueret digitalt lederskab.
  2. Thomas Winther: Digitaliseringsschef i kulturforvaltningen i Københavns Kommune. Har gennemført mange digitaliseringsprojekter og taler om digitaliserings muligheder og lederens rolle og ansvar.
  3. Professor Kim Normann Andersen: CBS. Han taler om 7 veje til god digital ledelse (en normativ tilgang).
  4. Professor Mogens Kühn Pedersen: CBS. Han taler om, hvordan man som offentlig institution kan være en autentisk aktør på digitale medier, og hvordan kommunen kan bruge de digitale medier som platforme til at skabe fællesskaber med og for borgerne.

Fem korte film fra KL
Udover de fire e-læringsfilm skal du også undervejs i forløbet se fem korte film fra KL. Hver film tager ca. 5 minutter.

Filmene har følgende indhold:

  1. To spor: Effektivisering og udvikling af kerneopgaver
  2. Gevinstansvar
  3. Digital modenhedsmodel
  4. Digital ledelse
  5. Digital acceleration

Formålet med e-læringen
Grundlæggende handler det om at få redskaber til at forstå samspillet mellem ledelse, IT, mennesker, processer og opgaver – som er vores definition på digital ledelse.

E-læringen og filmene giver et fundament til forståelsen af digital ledelse og til refleksioner om: egne forståelser af digitalisering, egne digitale vaner, egen digital viden, egne digitale handlemuligheder, egen rolle osv.

Flipped learning
Du får med e-læring de input, der består i envejskommunikation, når det passer ind i din kalender.

Inputtene bearbejdes senere på lokale ledermøder og på de to fælles workshops som afholdes i løbet af første halvår af 2016.

Den læringsmetode kaldes flipped learning.

[evt. et par sætninger eller links til flipped learning]