Forløbets delelementer


Her kan du læse lidt om forløbets delelementer


Kick off

Der var kick off for kompetenceudviklingsforløbet i digital ledelse 16. november 2014. 

Individuel afdækning af digitale kompetencer
Den enkelte leder gennemfører en digital kompetenceafklaring, men det formål at overblik over egne digitale kompetencer i forhold til viden, færdigheder og tilgang til digitalisering. Hermed skabes samtidig et fundament for refleksion over eventuelle behov for udvikling af kompetencer på særlige områder set i forhold til konkrete opgaver og kontekst.

Det digitale afklaringsværktøj er udviklet af Center for Digital Dannelse. Med vores anvendelse bidrager vi samtidig til videreudviklingen af værktøjet.


Fire e-læringsfilm 
Undervejs i kompetenceudviklingsforløbet i digital ledelse skal du som leder se fire e-læringsfilm. Der vil være refleksioner undervejs i filmene. Hver film tager mellem 30 og 45 minutter at gennemføre.

Du vil få en mail tilsendt med et link til den film, som det er tid til at se.

E-læringen giver et fundament til forståelsen af digital ledelse og til refleksioner om: egne forståelser af digitalisering, egne digitale vaner, egen digital viden, egne digitale handlemuligheder, egen rolle osv.

Refleksioner i ledergruppen
Der skal afsættes tid på to lokale ledermøder i løbet af første halvår af 2016 – op til første fælles workshop og op til anden fælles workshop.
Inden møderne vil I få refleksionsspørgsmål, som I skal drøfte. Refleksionsspørgsmålene tager udgangspunkt i den gennemførte e-læring. Formålet er at skabe et rum for at afprøve indledende refleksioner, sætte dem ind i en lokal kontekst og samtidig forberede ledergruppen på kommende fællesworkshops.

Fælles workshops 
Der gennemføres to workshops i løbet af første halvdel af 2016, hvor du sammen med lederkollegaer bearbejder og arbejder med input og refleksioner fra e-læringen. 

På disse dage kan vi udnytte de gode muligheder ved at to kommuner arbejder sammen. Ledere fra Glostrup sættes sammen med ledere fra et tilsvarende område i Albertslund.

'En til en servicetjek'
Primært fokus i forløbet er på et digitalt mindset. Dog kan der være behov for at skabe et rum til at afhjælpe konkrete tekniske udfordringer, sådan at dette ikke står i vejen for arbejdet med digital ledelse. Formålet er at skabe rum for at ingen spørgsmål er for små til at blive adresseret.

Du vil modtage nærmere information om indsatsen, når den skal gennemføres.

Inddragelse af medarbejderne
Som afslutning på forløbet vil alle få en ”håndbog” med inspiration til inddragelse af medarbejderne.