Find en co-driver

Co-driveren understøtter netværkslederen og fungerer som en 2. pilot, der hjælper netværkslederen med at navigere i netværksarbejdet, samt skaber mod, fremdrift, risikovillighed og et ledelsesmæssigt lærings- og refleksionsrum:

1) Co-driveren kan være fagfaglig indenfor netværkstemaet og understøtte dig i at få et godt blik ind i temaet og de indsatser og dagsordener, der er på området.

2) Co-driveren kan supplere dine netværks-ledelseskompetencer ved at have nogle af de kompetencer, som du som netværksleder gerne vil styrke og have hjælp til i din netværksledelse.

3) Co-driveren kan være en person med netværkslederkompetencer: den nysgerrige, strukturerede, processuelle eller den der jager effekter på temaets område.

4) Co-driveren kan også være en person der er strategisk vigtig for at netværksarbejdet kan lykkes. F.eks. en person der kan sikre, at løsningerne lever videre i basis efter endt netværksarbejde, ved at arbejde på området som I arbejder med.

 

Co-driver som kompetenceudviklingsforløb

Når man bliver co-driver på et netværk, er det med henblik på at tage uddannelsen i netværksledelse og drive netværksarbejde i kommunen fremadrettet. Det skal du huske at drøfte med din co-driver, så forventningerne er klare. Udlever co-driverpjecen til din co-driver inden jeres drøftelse.

Co-drivers rolle
  • er netværkslederens praksisnære medspiller, som hjælper netværkslederen med at navigere i temafeltet.
  • følger netværket fra start til slut og er en del af netværkslederens ledelsesrum.
  • er en del af ledelsesrummet og bidrager til modig netværksledelse og understøtter effektivitet og fremdrift.
  • øger det ledelsesmæssige refleksionsrum for at skabe så bevidst, reflekteret og strategisk netværksledelse som muligt.
  • er netværkslederens sparringspartner. Både til design af processen og kommende møder samt til opsamling efter møder og planlægning af det videre forløb.
  • er i sidemandslære for senere at kunne indgå som netværksleder

Herunder finder du et refleksionsredskab, som understøtter dig i at finde din co-driver.

Find din co-driver og forbered jeres samtale

Referat af drøftelse om samarbejde - netværksleder og co-driver