Prioriter jeres idéer

Hvilke idéer skal I arbejde videre med? Efter idéudviklingen kan jeres netværk stå med et uoverskueligt antal idéer. Det er på tide at gå fra kvantitet til kvalitet og prioritere de bedste idéer.


Prioritering af idéer er en lukkende proces. Det handler om at vurdere og systematisere idéer for at prioritere nogle - og sortere andre fra. Prioriteringen afsluttes med en beslutning om, hvilke idéer netværket vil arbejde videre med. Der findes flere forskellige prioriteringsøvelser. Det mest væsentlige ved disse er, at I:

  • Ender med et begrænset antal idéer. Pas på ikke at tage munden for fuld og sats i stedet på nogle enkelte rigtig gode idéer.
  • Tydeliggør mål/effekt/værdiskabelse, samt realiserbarhed som parametre for udvælgelse. De bedste idéer skaber værdi samtidig med, at de er lette at gennemføre.

Udvælg kriterier for prioriteringen
Inden du sammen med netværket prioriterer hvilke idéer I skal arbejde videre med, er det en god idé og finde ud af, hvad der er vigtigt for jer – hvilke kriterier skal I udvælge og prioritere idéer ud fra. 

Tænk i sammenhænge mellem idéerne
Ofte vil flere idéer være i "familie", og der kan med fordel tænkes i, om flere af idéerne kan kombineres til et begyndende koncept. Det er en god idé at holde sig kommunikation for øje, når der prioriteres i netværkets idéer.

 Råd til prioritering af idéer
  • Hold fokus på kvalitet frem for kvantitet – gå fra mange idéer til gode idéer.
  • Søg orden og struktur i den kvantitativt store mængde idéer.
  • Vurder idéernes merværdi gennem forskellige prioriteringsøvelser.
  • Hav kommunikation in mente, når I foretager prioriteringerne.
  • Fokuser på det unikke i idéerne – både indholdsmæssigt og kommunikativt.
  • Se på tværs af idéerne – hvilke idéer er i "familie" med hinanden? Kan de grupperes til begyndende koncepter?
  • Begræns mængden af idéer, der arbejdes videre med. Det kan være svært at teste mange idéer på én gang.
  • Se sammenhængen mellem idéerne. F.eks. kan det måske begrænse mulighederne for test, hvis alle idéer skal løftes af den samme aktørgruppe.
  • Vurder ud fra de prioriterede idéer om der er behov for at inddrage nye aktører i netværket. 

 

Herunder finder du metoden Prioriteringskoordinater og eksempel på et prioriteringskoordinatsystem, som kan bruges til at arbejde systematisk med prioritering af idéer.

Metode og eksempel: Prioriteringskoordinater