Netværk igangsat 2017

I foråret 2017 blev der igangsat 2 velfærdsnetværk, et om sproglige færdigheder hos førskole og et om ensomhed blandt ældre borgere. I efteråret 2017 blev der så igangsat yderligere 3 netværk. 2 velfærdsnetværk om hhv. familier der får sygedagpenge og ydelser fra Social & Familie og et om borgere modtager misbrugsbehandling. Det tredje er et læringsnetværk om samarbejde mellem kommune, boligsociale aktører og borgere.


Forår 2017

 

Stærkere sproglige færdigheder hos førskolebørn som afsæt for skolestarten

En skæv skolestart på grund af manglende sprogfærdigheder, kan være determinerende for et barns skolegang og for barnets ungdoms- og voksenliv. Derfor er sprogudvikling vigtig for at sikre livsglæde og livsduelighed hos det enkelte individ. I netværket anses sprogudvikling som en fælles udfordring på børneområdet, som kræver en fælles og tværfaglig indsats hvis den skal løftes. Netværkets formål er at skabe læring om hvilke initiativer, der er virksomme i kommunen, finde ud af hvordan kommunens afdelinger kan samarbejde bedre, for at lykkes med det fælles ønske om et stærkere sprog samt udvikle arbejdsgange, der involverer forældre i børnenes sprogudvikling.

Netværksleder: Ida Skov Nielsen

Stilling: Netværkskonsulent i Sekretariat for Netværksstrukturen

Mail: ida.skov.nielsen@albertslund.dk

 

Ensomhed blandt ældre borgere

Albertslund er en by, hvor alle der ønsker det er en del af fællesskabet. Vi vil gerne styrke mulighederne og kontakten for de borgere, der ønsker det. Ensomhed er et problem for nogle borgere. Ensomhed kan have en række negative konsekvenser, det kan være direkte sygdomsskabende. Det kan være svært at tage initiativ og skabe nye kontakter, især hvis man samtidig er fysisk svækket. Et af fokuspunkterne for netværkstemaet er at skabe værdi for ensomme borgere, for frivillige indsatser, der gør en forskel – og for kommunens opgaver.

Netværksleder: Henrik Sørensen

Stilling: Driftsleder i Hjælpemiddelcentret

Mail: Henrik.sorensen@albertslund.dk

 

Efterår 2017 

 

Borgere der modtager misbrugsbehandling

En forholdsvis stor gruppe borgere i Albertslund befinder sig i et misbrug. Borgernes liv er desuden præget af social marginalisering, hjemløshed, psykisk sygdom, fængselsophold osv. Borgere der modtager misbrugsbehandling ses i alle aldersgrupper og de modtager gennemsnitligt 5,6 forskellige ydelser fra kommunen. Det er derfor potentialer i at samarbejde bedre på tværs og mere økonomisk effektivt. Formålet med netværket er at finde nye løsninger der på kort sigt kan understøtte borgere i misbrugsbehandling til at få et meningsfuldt liv, hvor misbruget erstattes af andre aktiviteter og handlinger – og på langt sigt at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Netværket skal bestå af stærke faglige kompetencer med et stærkt borgerperspektiv for at finde nye innovative løsninger, tilbud og arbejdsgange.

Netværksleder: Marie Louise Lunderød

Stilling: Konsulent i Sekretariat for Politik og Ledelse

Mail: Marie-louise.Lunderod@albertslund.dk

 

Familier der får sygedagpenge og ydelser fra Social & Familie – Børn

Den kommunale organisation er rigtig god for 95% af borgerne, for de resterende borgere er det mere kompliceret, fordi de ofte er i en position, hvor kommunikation, ydelser og indsatser går på tværs af organisationen. Dette velfærdsnetværk fokuserer på nogle af de borgere, der har mange kontaktpunkter ind i kommunen; familier hvor forældre  får sygedagpenge og børn modtager ydelser fra Social og Familie. Ved at finde nye løsninger i arbejdet med disse familier, er der potentiale for at skabe mere kvalitet i den kommunale indsats og samtidig spare penge. I sidste ende handler det om at sikre mestring, livsduelighed og livskvalitet hos de enkelte familier, gennem høj kvalitet og effekt i de indsatser, vi tilbyder.

Netværksleder: Anne Mette Holme Bertelsen

Stilling: Specialkonsulent i Økonomi & Stab

Mail: anne.mette.holme.bertelsen@albertslund.dk

 

Samarbejde mellem kommune, boligsociale aktører og borgere: Sammen kan vi mere, men hvordan gør vi?

I den nye helhedsplan for boligområderne i Albertslund er der lagt op til et tæt samarbejde mellem kommunale og boligsociale aktører samt boligforeningerne. Det sker på baggrund af en antagelse om, at et sådant samarbejde sikrer et helhedsblik på den enkelte borger, på boligområderne og på Albertslund som sammenhængende lokalsamfund. En mere koordineret og samarbejdende indsats ift. særligt udsatte borgere vil komme borgeren til gode, fx i forhold til job, forældreskab, uddannelse m.m. og således på sigt resultere i en reduktion af omkostninger til udsatte borgere og i mere velfungerende boligområder.

Drømmen og formålet med dette læringsnetværk er, at der bliver en øget bevidsthed de forskellige aktørers ressourcer og betingelser for at samarbejde, samt at vi kan pege på nogle frugtbare måder at organisere og forankre samarbejdet på. Det vil desuden være central del af netværkets formål, at indhente viden om, hvordan vi sammen bliver endnu bedre til at bringe borgernes egne ressourcer i spil ift de forskellige indsatser.

Netværksleder: Katrine Winther

Stilling: Teamchef i Albertslund bibliotek, Hedemarken

Mail: KAW@albertslundbib.dk