Andre forhold


Retningslinjer

Børnefestuge

Skolebiblioteker

Undervisning i 10. klasse

Musikundervisning

Hjemmeundervisning

Sponsor og fondsmidler

Sikkerhed i forhold til svømmeundervisning

Retningslinjer for befordring af elever på Albertslunds folkeskoler

A. Buskørsel

1.A Tosprogede børn, der visiteres til en anden skole end distriktsskolen, tilbydes kørsel mens de undervises på et basisdanskhold i 0. klasse.
2.A Elever, der går i specialklasser tilbydes kørsel med skolebus efter indstilling fra skolelederen.
3.A Til elever, der har særlige behov ydes der kørsel med skolebus efter "hjælp til selvhjælp-princippet".

B. Kørsel med taxa

1.B Efter ansøgning fra forældrene og evt. fornøden dokumentation bevilger skolelederen kørselsordning til elever, der på grund af sygdom eller handicap ikke selv kan transportere sig til skole.

2.B Elever, der pga. sygdom – f.eks. et brækket ben, ikke selv kan komme til skole, kan få bevilget taxakørsel til og fra skole/SFO. Der bevilges maks. 2 kørsler pr. dag i en given periode.

C. Buskort kan udstedes efter følgende retningslinjer:

1.C Tosprogede børn, der visiteres til en anden skole end distriktsskolen, tilbydes kørsel mens de undervises på et basis-dansk hold. Der ud-stedes buskort til børnene i 1. klasse.

2.C Tosprogede elever, der tidligere har haft basis-dansk på den visiterede skole og som vælger at blive gående på skolen, tilbydes buskort til og med 4. klasse

3.C Elever, der indskrives i modtagelsesklasse kan bevilges buskort til de offentlig busser, hvis det skønnes nødvendigt. Bevilling af buskort afgøres af skolelederen

4.C Børnehaveklassebørn der har længere skolevej end 2½ km.

5.C 1.- 3. klasse elever der har længere skolevej end 2½ km. (Gælder ikke basis-dansk elever, se under punkt. 1. B & 2. B)

6.C 4.- 6 klasse elever der har længere skolevej end 6 km.

7.C 7. - 9. klasse elever der har længere skolevej end 7 km.

8.C 10. klasse elever der har længere skolevej end 9 km.

9.C Der kan endvidere udstedes buskort til elever, der er gangbesværede o. lign.

D. Buskort kan ikke udstedes når:

1.D Forældrene selv har valgt anden skole end distriktsskolen.

Vedrørende Børnefestugers konsekvenser for undervisningen i indskolingen

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at skolerne skal afholde Børnefestuge.

Dette medfører, at eleverne skal have fri til at deltage i Børnefestugen sammen med SFO- og fritidshjemspersonale.

Børnefestugen skal medtænkes (forventes fortsat at blive afholdt i uge 24) i det kommens skoleårs planlægningsproces, og skolelederne skal derfor indkalkulere, at indskolingsklasserne deltager i børnefestugens aktiviteter tirsdag, onsdag og torsdag i Børnefestugen. Ved skoledagens afslutning tager de pædagoger over, som har denne arbejdstid aftalt.

De elever der ikke går i SFO skal tilbydes anden undervisning eller på anden måde deltage i Børnefestugen. Skolerne afgør hver især, hvordan de tilrettelægger dette.

Skolebiblioteker

Undervisningsmaterialesamlingen

Der findes en kommunal fællessamling under læremiddelkonsulentens ledelse og administration. Samlingen omfatter klassesæt, enkelteksemplarer og av-materiel.

Fra den kommunale fællessamling udlånes materialer til skoler og institutioner under afdeling for Skole og Uddannelse.

Samarbejde

Skolebibliotekerne samarbejder med folkebiblioteket bl.a. med henblik på gen-sidig information om materialeanskaffelser, koordinering af materialevalg og etablering af fælles kulturtilbud.

Rådgivende netværk

Der er nedsat et kommunalt netværk, som i samarbejde med læremiddelkonsu-lenten vedtager fælles indkøb.

Netværket skal rådgive skolerne i valg af undervisningsmidler, sikre en rationel, kontinuerlig og økonomisk forsvarlig undervisningsmiddelforsyning, samt give mulighed for at koordinere skolernes anskaffelse af undervisningsmidler.

I møderne deltager læremiddelkonsulenten og skolebibliotekarer fra skolerne.

Netværket tiltrædes af en børnebibliotekar fra folkebiblioteket.

Biblioteks- og materialekendskab

Eleverne undervises i brug af skolebibliotekets samlinger, i informationssøgning samt i anvendelse af både analoge og digitale kataloger.

Eleverne skal være fortrolige med søgning i skolebibliotekets database, kunne anvende udlånssystemet og være orienteret om materialesamlinger uden for skolen, specielt folkebiblioteket.

Åbningstid

Skolebiblioteket skal stå til rådighed for skolens elever og pædagogiske personale.
Antallet af åbningstimer og tid til andet skolebiblioteksarbejde afgøres på den enkelte skole.

10. klasses undervisning under Ungdomskoleloven

Børne- og Undervisningsudvalget har bestilt et notat til belysning af Ungecen-trets 10. klasses tilbud. Tilbuddet beskrives kort i det følgende notat.
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at: "Ungecenterets 10. klasses tilbud skal fagligt stå mål med det niveau, som folkeskoleloven foreskriver. Dette vil blive fastsat i vedtægten for det nye Ungecenter." Derfor er der udarbejdet et ved-tægtsforslag, hvor det fremgår, at 10. klasse lever op til folkeskolelovens Kap. 2a, § 19, a-i.

I forslaget til vedtægter for Ungecentret, fremgår det af kapitel 2, § 11 vedr. Ungecenterbestyrelsens beføjelser og opgaver:

§ 11. Ungecenterbestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der fremgår af lov om Ungdomsskoler, bekendtgørelse om Ungdomsskolens virksomhed, herunder almen fritidsundervisning, specialundervisning og heltidsundervisning samt 10. klasse, samt de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer for Ungecenteret.

Herunder skal Ungecenteret tilbyde undervisning i 10. klasse samt afsluttende afgangsprøver, der på alle punkter følger Folkeskolelovens Kapitel 2 a, § 19, stk. a-i

Ungecentret er således forpligtet til at følge Folkeskolelovens kapitel 2a, § 19, hvori beskrives 10. klasses struktur og indhold, se side 2. Det er i henhold til denne paragraf 10. klasses undervisning skal afvikles – uanset om det gøres under Folkeskoleloven eller Ungdomsskoleloven.

Kommunalbestyrelsen vedtog tillige den 15. maj 2012 at organiseringen af 10. klasses undervisningen skal indarbejdes i den kommende styrelsesvedtægt for Ungecentret. Der arbejdes iøvrigt pt. på en revision af Kapitel 6 bilag 2.B i Vedtægten for Styrelsen af Albertslund Kommunes Skolevæsen.

Således vil Ungecenteret tilbyde undervisning på 10. klassetrin under Ung-domsskoleloven. Ungecenterets 10. klasses tilbud står i alt indhold, omfang og prøver mål med tilsvarende tilbud under folkeskoleloven.
10. klasse er særligt rettet mod kommunens unge, og eleverne tilbydes under-visning på forskellige temalinjer.

På alle temalinjer indgår undervisning i de obligatoriske fag: dansk, matematik og engelsk. Samfundsfag og kristendomskundskab/religion indgår i undervis-ningen på temalinjen. Tysk og fysik/kemi er tilbudsfag. ¬Idræt tilbydes på en idrætslinje og/eller som valgfag.
Eleverne skal deltage i mindst 21 timers (28 lektioner) undervisning ugentligt. Brobygningsforløb indregnes i elevens ugentlige timetal. Ungecenterets 10. klasses elever kan indstille sig til Folkeskolens Afgangsprøve og Folkeskolens 10. klasseprøve i de obligatoriske fag og tilbudsfagene. Ungecentrets 10. klas-ses elever kan indstille sig til Folkeskolens Afgangsprøve og Folkeskolens 10. klasse prøve i de obligatoriske fag og tilbudsfagene. Ungdomsskoleloven giver, (modsat Folkeskoleloven), eleverne mulighed for at gå til 9. klasses afgangsprøve i de frivillige tilbudsfag: tysk og fransk. Ungdomsskolen har allerede et samarbejde med Det 10. Element vedr. tysk.

Ungecenteret informerer om 10.klasse til eleverne i kommunens 9. klasser. De kommende elever har frit valg mellem de tilbudte temalinjer. Ledelse på Unge-centeret foretager klassedannelse ud fra de kommende elevers valg. De udbudte temalinjer oprettes, hvis der er tilstrækkeligt elevgrundlag.

Derudover kan det tilføjes, at indretningen af vandrehallen/studiecentret på Ungecentret er revideret efter input og ønsker fra Brugermødet på det 10. Ele-ment den 29.01.13, således at der bliver pc-arbejdspladser og biblioteksfacilitet i et delvist aflukket område.

Musikundervisning

Kombineret kontaktlærerordning i musik

Formålet med ordningen er at styrke det musiske miljø på skolen. Kontaktlæ-rerordningens opgave kan f.eks. være:

• At synliggøre musikfaget på skolen
• At give sparring til andre musiklærere
• At være ansvarlige for den pædagogiske koordinering mellem de enkelte teams og mellem folkeskolens obligatoriske undervisning og Musikskolens undervisning
• At arrangere musikarrangementer på skolen, f.eks. besøg af professionelle musikere
• At være medarrangør af inspirationsdage skolerne imellem
• At bidrage til videndeling mellem musikkontaktlærere i netværket
• At være medarrangør af fællesarrangementer og formidle information vedrø-rende musikkurser og lignende samt formidle Musikskolens tilbud til folkesko-lens elever

Musikundervisningen på skolernes understøttes af kommunens musikpolitik.

Herudover afholdes 6 netværksmøder pr. skoleår med deltagelse af musikkon-taktlærere og kommunens musikkonsulenter.

Hjemmeundervisning

Reglerne om hjemmeundervisning findes i Lov om friskoler og private grundskoler, kap. 8.

Heraf fremgår, at forældre kan beslutte selv at sørge for undervisning af deres barn.

Ved hjemmeundervisning påtager forældrene sig selv både det praktiske og økonomiske ansvar for barnets undervisning, herunder for køb af undervisningsmaterialer m.m.

Før hjemmeundervisningen kan påbegyndes, skal forældrene skriftligt meddele dette til Kommunalbestyrelsen (meddelelsen stilles til Området for Børn, Kultur og Velfærd). Af meddelelsen skal det fremgå, hvilke børn, der deltager i hjemmeundervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

Tilsyn med undervisningen

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med hjemmeundervisningen.

I praksis udpeger Området for Børn, Kultur og Velfærd på Kommunalbestyrelsens vegne en tilsynsførende, ofte en konsulent fra PPR.

Tilsynet skal sikre, at alle børn i den undervisningspligtige alder får en undervisning "der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen."

I praksis foregår tilsynet ved at den udpegede tilsynsførende besøger den hjemmeunderviste elev og den undervisningsansvarlige i et omfang, der svarer til 30-40 minutter 2 gange på et skoleår.

Den tilsynsførende meddeler på forhånd skriftligt dato og tidspunkt for tilsynet, og den undervisningsansvarlige vil blive bedt om at forberede tilsynsbesøget ved at fremlægge undervisningsplaner, anvendt undervisningsmateriale o. lign..

Ved tilsynsbesøget i slutningen af skoleåret indgår evt. obligatoriske test, prøver og lign.

Den der har undervist barnet kan blive bedt om at gennemføre test, prøver m.m. med barnet. Resultatet drøftes på tilsynsbesøget.

Tilsynsbesøget omfatter desuden en samtale med eleven om undervisningens indhold, faglige resultater, trivsel, fritidsaktiviteter m.m.

Efter tilsynsbesøget udfærdiger den tilsynsførende et kort notat om tilsynsbesøget. Af notatet skal det fremgå, om undervisningen skønnes at være forsvarlig.

Hvad skal undervisningen leve op til?

Det er ikke udtrykkeligt defineret, hvad der ligger i "at stå mål med", men hjemmeundervisning kan sidestilles med undervisning i friskoler, og af vejledningen til tilsynet med friskolerne fremgår det at:

"Det vil være vanskeligt at konstatere, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, medmindre undervisningen som minimum omfatter folkeskolens fagkreds på en sådan måde, at de obligatoriske fag og emner kan genfindes i undervisningen. Skolen vælger imidlertid selv form og omfang."

Efter folkeskolelovens § 5 er følgende fag obligatoriske:

Dansk – engelsk - kristendomskundskab * - historie – samfundsfag – idræt – musik – billedkunst – håndarbejde – sløjd – hjemkundskab – matematik - natur/teknik – geografi – biologi - fysik/kemi.

Derudover indgår efter folkeskolelovens § 7 følgende obligatoriske emner: Færdselslære - sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

Henvendelser om og spørgsmål i forbindelse med hjemmeundervisning

Alle henvendelser om og spørgsmål i forbindelse med hjemmeundervisning af børn bosat i Albertslund skal rettes til skoleafdelingen, att. den pædagogisk administrative konsulent.

 

Sponsorstøtte og fondsmidler

Kommunalbestyrelsen har besluttet følgende retningslinjer for modtagelse af sponsorstøtte m.v.:
• at der efter en konkret vurdering kan modtages sponsormidler i form af økonomisk støtte og undervisningsmidler,
• at aftaler om sponsorering skal godkendes af forældrebestyrelsen,
• at forældrebestyrelsen altid skal rapportere til forvaltningen, når der godkendes sponsoraftaler,
• at afdeling for Skole og Uddannelse sørger for, at indberettede sponsorater forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget udvalget en gang om året.

Det er skolebestyrelser, forældrebestyrelser ved daginstitutioner og klubber samt forvaltningsområdets øvrige instanser, der skal godkende aftaler om evt. sponsorering, idet bestyrelsen inden godkendelsen skal sikre sig overblik over modydelsens karakter og omfang.

Skriftligt samtykke fra det enkelte barns forældre skal altid indhentes, hvis der er tale om fotografering og båndoptagelser.

Indgåede sponsoraftaler skal løbende indberettes til forvaltningen. Afdeling for Skole og Uddannelse vurderer, om Børne- og Undervisningsudvalget bør orienteres om de indgåede aftaler.

Områdets ledere må gerne søge fondsmidler, hvis det er aftalt med den afdeling, hvorunder skolen, institutionen eller afdelingen hører.

Lederen skal orientere afdeling for Skole og Uddannelse, hvis en ansøgning godkendes, og beløbet overstiger 20.000 kr. (2003-prisniveau).

Sikkerhed i forbindelse med folkeskolens svømmeundervisning

Reglerne om sikkerhed i forbindelse med folkeskolens svømmeundervisning findes i be-kendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden – med tilhørende vejledning.

Reglerne siger, at det er skolelederens ansvar, at kravene til sikkerhed og svømmelærerens uddannelse er opfyldt.

På baggrund af vejledningen er det i Albertslund Kommune besluttet, at svømmeundervisnin-gen varetages af en svømmelærer, som skal aflægge en bassinprøve med jævne mellemrum – dog mindst hvert 5. år.

Derudover skal der altid være en livredder til stede ved svømmeundervisningen. Denne funk-tion varetages af svømmehallens livreddere (Ifølge beslutning i Kommunalbestyrelsen 14. april 1992).