Præsentationer


Under hver af kategorierne er der en linksamling og konkrete beskrivelser af undervisningsforløb eller miljøaktiviteter (MAK). Miljølæseplanerne er udviklet i samarbejde med naturfagslærere fra kommunens skoler, lokale miljøorganisationer og -personer. Materialet tager afsæt i lærernes hidtidige arbejde med miljø.
Som et led i det naturfaglige indsatsområde og med fokus på den åbne skole i Albertslund kommune, har vi valgt at lave en kobling mellem naturfaglig undervisning og miljølæseplanerne. Miljøet er et af de 3 hovedområder, som Albertslund kommune har prioriteret igennem mange år. 60% af Albertslund kommune er grønt. Her spiller Vestskoven en væsentlig rolle både i forhold til rekreative formål og undervisningsformål. Vi har fx naturvejledning, guidede ture og undervisning i historiske værksteder indenfor cykelafstand.

Sådan kommer du i gang

Miljølæseplanerne kan læses som lærervejledninger og er tilgængelige som Word filer og e-magasin. Klik på overskrifterne i Word versionen for at komme til turforslag/opgaver med de specifikke fælles mål for fagene (UVM fællesmål 2009). Nye fælles mål opdateres i 2015.
Derudover er der en elevvenlig PowerPoint præsentation, som er lige til at bruge i fælles undervisningen på den interaktive tavle, inden I udfører jeres undersøgelser og eksperimenter eller besøger de mange spændende autentiske læringsmiljøer i Albertslund og omegn.

Sådan arbejder I med  miljøblomsten:

 Den elevvenlige PowerPoint præsentation miljøblomsten er tænkt som et præsentationsredskab til læreren, der kan inddrage eleverne i emner ud fra refleksive spørgsmål. Herefter kan I tage på tur eller arbejde med emnet med inspiration i lærervejledninger og linksamlinger for emnerne. Præsentationen er et supplement til miljølæseplanerne i Word fil eller e-magasin. Der er små ikoner på miljøblomstens blade der leder til forskellige kategorier, hvor man kan klikke sig videre ind på klassetrin for at se en oversigt over de turforslag/opgaver, der er nævnt i lærervejledningerne.

Læs Miljølæseplanen i e-magasins format

 

Se PowerPoint-præsentationen miljøblomsten