Risikostyring

Risikostyring er et redskab til kortlægning og forebyggelse af skader på både person- og tingområdet.


Risikostyring er forankret i Miljø & Teknik. Det dækker bredt og spænder lige fra brand, tyveri, hærværk, kommunens biler og bygninger til børn, arbejdsskader og arbejdsmiljø.

Målet er at nedsætte antallet af skader på alle områder og derved mindske de økonomiske og menneskelige omkostninger. Grundet præmiestigninger på Albertslund Kommunes forsikringer har vi valgt at bære en større del af udgifterne til skader. Dette sker bl.a. ved store selvrisikobeløb samt at vi er selvforsikret på nogle områder.

Risikostyring i Albertslund Kommune omfatter to hovedområder: Ting og personer. På tingområdet varetages opgaver vedrørende sikring, vagt, forsikring af fysiske aktiver såsom bygninger, biler og inventar, fysisk sikkerhed på legepladser.

På personområdet varetages opgaver, der har at gøre med arbejdsskader, forsikring, arbejdsmiljø, arbejdspladsvurderinger og information om initiativer og projekter til ansatte i kommunen.

Decentralt har ledelsen det overordnede ansvar for risikostyringen på ting- og personområdet. Den enkelte leder er ansvarlig for eget område, både hvad angår personsikkerhed, arbejdsmiljø, legepladssikkerhed og sikring.

Meget kan gøres ved opmærksomhed de steder, hvor skaderne sker. Samtidig skal vi, der har med risikostyring at gøre centralt, være ekstra gode til at informere om risici.

Har du spørgsmål om risikostyring, forslag til aktiviteter, erfaringer fra din egen arbejdsplads eller andet så kontakt forsikrings- og risikorådgiver Lars Voldum i Miljø & Teknik på tlf.: 43 68 67 06 eller e-mail: lars.voldum@albertslund.dk