Office 365

Med Office 365 bliver det nemmere at samarbejde og dele viden. På tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.


I oktober går Albertslund Kommune i luften med Office 365.

Dette indebærer:

1. At Office-pakken i Citrix overgår til den nyeste version (Office 2016)
2. At kommunens mailsystem flyttes til en ekstern leverandør (Microsoft)

Foruden enkelte nye funktioner vil du få adgang til Microsoft online-portal, så du kan tilgå Office via nettet. Og du får mulighed for at installere Office-pakken på op til 15 enheder (5 PC’er, 5 tablets og 5 smartphones).

1. Overgang til Office 2016 (14/10)

Overgang til Office 2016 sker i forbindelse med servicevinduet d. 14/10. Når servicevinduet er afsluttet (ca. kl. 23) er de gamle Office 2010-ikoner i Citrix skiftet ud med Office 2016.

Når du starter Outlook 2016 for første gang, vil det tage længere tid end normalt. Du kan finde en vejledning til opstart her.

Visning af din post kan have ændret sig. Ønsker du at justere dette, skal du følge denne vejledning.

Du vil fremover kun få vist mails fra de sidste 30 dage i din indbakke. Du kan dog få vist flere med et enkelt klik.

Når du åbner Outlook vil nogle af dine fællespostkasser være forsvundet - se hvordan du genfinder dem.

2. Flytning af postkasser til skyen (19-28. oktober)

I de efterfølgende to uger flyttes kommunens postkasser fra en lokal mailserver til Microsofts sky-miljø.

Postkasserne overføres afdelingsvis og kan give gener i flytteperioden. Fx kan man opleve problemer med at booke mødedeltagere, der allerede er flyttet i skyen, hvis man endnu ikke selv er blevet flyttet - og omvendt. Dette ophører, når de sidste postkasser er flyttet 28/10.

Når din postkasse er flyttet i skyen, vil du også kunne tilgå din mail og kalender i Microsofts online-univers:

Hvis videoen ikke vil afspille, kan du kopiere linket i adressefeltet og åbne det i en anden browser. Har du spørgsmål til dette, bedes du kontakte Helpdesk.