Har du materiale til de sociale medier?

Facebook er den største sociale platform i Danmark og vil oftest være den du kan nå flest borgere igennem. Der er i Danmark ca. 3,4 millioner profiler, hvilket svarer til en stor del af befolkningen. Derved kan man sige at Facebook er Hr. og Fru Danmark-platformen. Heri ligger også styrken i Facebook, da du potentielt set kan få flest mulige borgere i tale.


Bagom mediet – kort

Facebook er den største sociale platform i Danmark og vil oftest være den du kan nå flest borgere igennem. Der er i Danmark ca. 3,4 millioner profiler, hvilket svarer til en stor del af befolkningen. Derved kan man sige at Facebook er Hr. og Fru Danmark-platformen. Heri ligger også styrken i Facebook, da du potentielt set kan få flest mulige borgere i tale.

Det betyder også at udfordringen kan være sværere når det kommer til at formulere sit budskab, da det samtidigt er her du vil møde den største diversitet i form af holdninger, tilknytningsforhold, sprogbrug mm.

Jeg har noget til de sociale medier - hvem kontakter jeg?

Vi bliver så glade, når du har en historie til os. Skriv til kommunikation@albertslund.dk og vi kigger på det.

Vi skiftes til at have ansvaret for de sociale medier. Her kan du se hvem har vagten, uge for uge:

Uge 33: Janus - janus.enemark.nissen@albertslund.dk

Uge 34: Daily - daily.snow.leth@albertslund.dk

Uge 35: Thea - thea.bidstrup.bjoernholt@albertslund.dk

Uge 36: Janus 

Uge 37: Daily

Uge 38: Thea

Uge 40: Janus

Uge 41: Daily

Uge 42: Janus

Uge 43: Daily

Uge 44: Thea

Uge 45: Janus

Uge 46: Daily

Uge 47: Thea

Uge 48: Janus

Uge 49: Daily

Uge 50: Thea

Uge 51-52: Juleferie. Skriv til kommunikation@albertslund.dk

Vil du gerne lave video på din telefon?

Først og fremmest; fedt at du har ambitioner om at formidle via videoer!

Her er nogle af de råd vi vil give dig

1. Når du laver en video, så gør det og intet andet.

Alt for mange videoer er filmet imens vedkommende laver noget andet. Det går i nogle tilfælde, men meget sjældent. Det kan lyde som et meget banalt råd, men vi skriver det af en grund. 

2. stop - pan - stop

Hvis du bliver nødt til at gå fra en vinkel til en anden (som f.eks. når man laver stemningsbilleder) så husk at stoppe op og give os lov til at se hvad der er på billedet. Lad være med at klippe/slukke imens du bevæger kameraet. 

3. Er emnet interessant?

Vær sikker på at emnet er interessant modtageren. Er der nogen der har noget interessant at sige? Hvad er formålet med det?


Nu over til det mere tekniske

4. Brug helst en tripod eller et håndtag til telephonen

5. Download gerne en app som er lavet til at filme med. 'Camera' er fint men det andet er ofte bedre.

6. Lys. Jo mere lys, jo bedre kvalitet.

7. Afstand og vind i mic.

Hvis du taler med nogen så husk at som regel er afstanden fra dig til microphonen er ikke den samme som den du taler med til microphonen. Juster din volumen efter det. Det samme gælder hvis du er udenfor. Bare lidt vind i microphonen kan ødelægge alt. Stå hvor det ikke blæser. Eller har vi microphone her som er udmærket.

Se ellers her for et par gode tips:

https://www.youtube.com/watch?v=edzWTw0Yp_U

http://www.untamedscience.com/filmmaking/getting-started/iphone-video-tips/

http://www.filmicpro.com/filmic-pro-tutorials/beginner-tutorials-learn-how-to-shoot-iphone-video/

Albertslund Kommune på Facebook

På Facebook har vi mulighed for at gå i dialog omkring tiltag i kommunen. Vi kan snakke om spændende begivenheder og store events, små kulturtiltag, som borgere ville kunne have glæde af at deltage i.

Medarbejdere kan gøre borgerservicen mere synlig, sætter ansigt på kommunens mange medarbejdere og beboer og alt det andet, der hører til dét at bo, leve og arbejde i Albertslund Kommune.
En af de vigtige støttefunktioner Facebook-siden kan have er, at støtte de almene servicefunktioner. Mangler borgeren info, en formular, skal der ansøges om byggetilladelse, vielse eller lignende, er platformen åben til at spørge, hvorfra borgeren kan henvises til hjemmesiden.

Overordnede idéer til Facebook opslag kan være:
• Events
• Information
• Gode historier

Start med at skabe engagerende indhold

Kvalitet og variation


Som kommune handler det naturligvis om at holde en vis kvalitet på Facebook. Det er muligt at være seriøs og respektfuld, samtidig med at kommunen også signalerer åbenhed og dialog. Du har sikkert selv lagt mærke til, at det bedste indhold ofte er det som folk går i dialog med. Passive formuleringer og formelt sprog fungerer ikke på Facebook, men det skal være korrekt dansk. Visuelt materiale er rigtig godt. De seneste år er visuelt materiale vundet mere og mere indpas på de sociale medier, og Facebook er som nævnt blevet optimeret til dette. Det visuelle er let at konsumere og interagere med. Især video er noget af det, som fungerer bedst i 2015.

Derudover betaler det sig at variere sit indhold med tekstopdateringer, links mm. Man skal ikke lade sig låse fast i en bestemt fremgangsmåde. Husk at vores målgruppe ofte består af forskellige slags mennesker.

Følg med i hvad der sker i Albertslund, København og verden
Verden hænger sammen. Og med de sociale medier hænger den endnu mere sammen. Derfor skal du være opmærksom på hvad der sker rundt omkring dig, din by, og verden. Se om du kan bruge en begivenhed til at vinkle/spejle dine egne budskaber igennem. Er der brug for sympati eller ros til nogen eller noget indenfor dit interessefelt, så hægt jer op på den større historie. For en mere kæk tilgang til at hægte sig på historier: Tjek google for ”newsjacking”, eller se http://www.getspokal.com/15-examples-of-the-good-the-bad-and-the-ugly-of-newsjacking/


Vær rettidig


Der sker ting konstant, og informationerne flyver omkring på de sociale medier. Derfor skal du holde dig fra ”set it and forget it” tankegangen. Følg med i kommentarer og være hurtig til at svare på henvendelser. Jo bedre man er til at svare jo bedre bliver serviceringen af borgerne. Vigtige opdateringer og nyheder skal gerne følges helt til dørs, hvis man for eksempel kan se at der kommer til at være en storm af kommentarer.

 

Den rette tone


Det er altid en fordel at skrive i et letlæseligt og uformelt sprog, men på de sociale medier er det en absolut nødvendighed. Ellers læser din målgruppe simpelthen ikke dit indhold.
Det er altså den personlige tone du skal finde frem. Dette må du dog endelig ikke forveksle med, at du skal tale privat. Dit privatliv og din madpakke er ikke relevant. Men vis gerne din personlighed, og brug et sprog, så borgerne ikke er i tvivl om, at de skriver med et rigtigt menneske.

Den overordnede tone i Albertslund Kommune


Vi er nærværende, respektfulde, klare og professionelle. Og vi tager ALLE henvendelser seriøst. Vi behandler alle på samme måde, og vi er professionelle og personlige – uden at blive private. Vi skriver et klart og forståeligt sprog og følger de normale regler for tegnsætning og retskrivning. Vi bestræber os på at være i øjenhøjde med vores borgere, og vi forsøger at fremtræde som mennesker frem for myndighed.

Facebook sorterer

Facebooks sorteringsmetode arbejder i teorien efter, at det mest relevante indhold skal komme frem i modtagerens Nyhedsstrøm.

Det indhold som klarer sig bedst på Facebook, er det som giver anledning til interaktion fra brugeren. Enten lyst til at klikke ”syntes godt om”, kommentere eller dele, eller bruge tid på at læse. Men også ting som at klikke et billede op i fuld størrelse, følge et link eller se en video anses som sociale handlinger. Det bidrager til, at Facebook vurderer indholdet til at være interessant – hvilket betyder at flere borgere får mulighed for at se dine budskaber.

Facebook udvikler sig løbende for at gøre platformen bedre for dens 1.44 billioner månedlige aktive brugere. Mediet er derfor ikke statisk, men en dynamisk platform som forsøger at imødekomme den virkelighed brugerne skaber på Facebook.

Så hvad der virker nu, virker ikke nødvendigvis om et år eller om bare et halvt år. Senest i 2014 lavede Facebook om på sine sorteringsalgoritmer, sådan at platformen i endnu højere grad end før giver plads til indhold, som skaber engagement blandt brugerne, og dermed er mere relevant for dem. Det vil sige at opslag som Facebook vurderer har potentiale for at få mange kommentarer, syntes godt om eller delinger, ofte vil få den mest prominente plads i brugernes Nyhedsstrøm. For nylig har Facebook igen udvidet deres algoritme til at inkludere ”tiden brugt på nyheden” (dette inkluderer for eksempel længere tekst opslag, eller visuelt engagerende indhold). Et eksempel på hvordan der kan sorteres herefter kan være opslag, hvor folk gerne vil vide noget om en alvorlig begivenhed, uden nødvendigvis at like eller kommentere.

12 tips til at lave gode engagerende sideopslag

Facebook for øvede og kommunikationsfolk

Den større sammenhæng


Kontekstuel forståelse er essentielt for at skabe en fælles forståelse og gensidig tillid. Nogle af de væsentligste kontekstuelle forskelle kan være adgangen til information, lokale normer og kultur, sprog osv.

God kontekstuel kommunikation kan opnås ved brug af en local community manager, som blot betyder at formidleren snakker samme sprog, bor i samme by, og forstår de fælles normer mv.

På denne måde opbygger man hurtigere tilliden, da vejen til fællesforståelse skabes gennem… forståelse. Mange gange er det denne, som kan gå tabt i den online kommunikation. Derfor skal du gøre dig umage i at forstå borgeren. Det kan du for eksempel gøre ved at deltage i arrangementer ude i byen, oprette fællesarrangementer i samarbejde med de forskellige kulturinstitutioner mm. hvor du kan møde borgeren i virkeligheden.

Hold dig opdateret


Start dagen med at bruge ca. 15 min. på at holde dig opdateret, og se om der er noget som er relevant for dine brugere. Læs de generelle nyheder, og følg med i relevante sider på Facebook. Læs op på nyheder indenfor dit arbejdsområde.

Følg med i, og bliv venner med andre kommuner, borgmestre, interessante borgere, foreninger, institutioner mv. Kort sagt. Følg med i hvad der sker omkring dig.

Her kan du bruge blogs, de sociale medier, Meltwater og lignende tjenester (topsy.com, socialmention.com), så du er på forkant med historier og begivenheder. For hurtig, sikker og gratis informationssøgning efter konkrete emner, kan du bruge Googles søgemaskine. Under søgefeltet til højre, under search tools – kan du specificere din søgning i forhold til tid, resultater og lokation.

Annoncering på Facebook


Hvis man vælger at bruge penge til annoncering på Facebook er der pludselig nogle flere døre som åbner op. Så som valg af specifikke målgrupper, geografisk placering mm. Det er også nogt man kan medregne når man vil lave sine A/B tests – se evt. her for mere info: https://www.facebook.com/help/community/question/?id=10152988283170078
Hvis man ønsker annoncering på sine annoncer, der skal målrettes bestemte målgrupper, tag da fat i enten Katrine eller Janus.