Albertslund Kommune på Facebook

På Facebook har vi mulighed for at gå i dialog omkring tiltag i kommunen. Vi kan snakke om spændende begivenheder og store events, små kulturtiltag, som borgere ville kunne have glæde af at deltage i.


Medarbejdere kan gøre borgerservicen mere synlig, sætter ansigt på kommunens mange medarbejdere og beboer og alt det andet, der hører til dét at bo, leve og arbejde i Albertslund Kommune.
En af de vigtige støttefunktioner Facebook-siden kan have er, at støtte de almene servicefunktioner. Mangler borgeren info, en formular, skal der ansøges om byggetilladelse, vielse eller lignende, er platformen åben til at spørge, hvorfra borgeren kan henvises til hjemmesiden.

Overordnede idéer til Facebook opslag kan være:
• Events
• Information
• Gode historier

Start med at skabe engagerende indhold

Kvalitet og variation


Som kommune handler det naturligvis om at holde en vis kvalitet på Facebook. Det er muligt at være seriøs og respektfuld, samtidig med at kommunen også signalerer åbenhed og dialog. Du har sikkert selv lagt mærke til, at det bedste indhold ofte er det som folk går i dialog med. Passive formuleringer og formelt sprog fungerer ikke på Facebook, men det skal være korrekt dansk. Visuelt materiale er rigtig godt. De seneste år er visuelt materiale vundet mere og mere indpas på de sociale medier, og Facebook er som nævnt blevet optimeret til dette. Det visuelle er let at konsumere og interagere med. Især video er noget af det, som fungerer bedst i 2015.

Derudover betaler det sig at variere sit indhold med tekstopdateringer, links mm. Man skal ikke lade sig låse fast i en bestemt fremgangsmåde. Husk at vores målgruppe ofte består af forskellige slags mennesker.

Følg med i hvad der sker i Albertslund, København og verden
Verden hænger sammen. Og med de sociale medier hænger den endnu mere sammen. Derfor skal du være opmærksom på hvad der sker rundt omkring dig, din by, og verden. Se om du kan bruge en begivenhed til at vinkle/spejle dine egne budskaber igennem. Er der brug for sympati eller ros til nogen eller noget indenfor dit interessefelt, så hægt jer op på den større historie. For en mere kæk tilgang til at hægte sig på historier: Tjek google for ”newsjacking”, eller se http://www.getspokal.com/15-examples-of-the-good-the-bad-and-the-ugly-of-newsjacking/


Vær rettidig


Der sker ting konstant, og informationerne flyver omkring på de sociale medier. Derfor skal du holde dig fra ”set it and forget it” tankegangen. Følg med i kommentarer og være hurtig til at svare på henvendelser. Jo bedre man er til at svare jo bedre bliver serviceringen af borgerne. Vigtige opdateringer og nyheder skal gerne følges helt til dørs, hvis man for eksempel kan se at der kommer til at være en storm af kommentarer.

 

Den rette tone


Det er altid en fordel at skrive i et letlæseligt og uformelt sprog, men på de sociale medier er det en absolut nødvendighed. Ellers læser din målgruppe simpelthen ikke dit indhold.
Det er altså den personlige tone du skal finde frem. Dette må du dog endelig ikke forveksle med, at du skal tale privat. Dit privatliv og din madpakke er ikke relevant. Men vis gerne din personlighed, og brug et sprog, så borgerne ikke er i tvivl om, at de skriver med et rigtigt menneske.

Den overordnede tone i Albertslund Kommune


Vi er nærværende, respektfulde, klare og professionelle. Og vi tager ALLE henvendelser seriøst. Vi behandler alle på samme måde, og vi er professionelle og personlige – uden at blive private. Vi skriver et klart og forståeligt sprog og følger de normale regler for tegnsætning og retskrivning. Vi bestræber os på at være i øjenhøjde med vores borgere, og vi forsøger at fremtræde som mennesker frem for myndighed.