Sådan får du dit møde på rådhus-skærmene

Her får du en guide til, hvordan dit møde kommer til at fremgå på skærmene i rådhusets forhal


Alle møder med folk udefra skal vises på skærmene, så det fremgår, hvor mødedeltagerne skal til møde.

Sådan gør du

Når du opretter dit møde i Outlook, giver du mødet en meningsfuld titel. Det skrives som altid i emne-feltet. Det er denne titel, som kommer til at fremgå på skærmene – derfor dur det ikke, at der f.eks. bliver skrevet KB-møde, der skal stå Kommunalbestyrelsesmøde, så det er forståeligt for alle folk – også dem der kommer udefra.

Udfyld herefter dato og tidspunkt som sædvanligt.

Derefter trykker du på fanen "Planlægningsassistent" – i nederste venstre hjørne finder du en knap med "Tilføj deltagere". Her finder du det mødelokale, hvor mødet skal afholdes, f.eks. 915 eller Kommunalbestyrelsessalen. Tilvælg dit lokale med den knap, der hedder "ressourcer" og tryk OK, som du plejer.

Hvis dit møde skal vises på skærmen, skal du igen bruge knappen "Tilføj deltagere" – søg herefter på "Infoskærme i forhallen", vælg til ressourcer og tryk OK (ligesom med mødelokalet).

Hvis du har spørgsmål til det kan du kontakte Pernille Harting Frandsen tlf. 4368 6006 eller Julie Kvetny Jakobsen, tlf. 4368 6902.