Sådan bestiller du layout og grafik hos Tombola

Tryksager der bruger silhuetterne, og som du ikke selv laver, bør layoutes af Jan Rasmussen fra Tombola, som vi har en ’husaftale’ med.


Følg processen

Her er en beskrivelse af hvordan samarbejdet skal forløbe. Procesbeskrivelsen sikrer et effektivt samarbejde, hvor I bruger tiden fornuftigt. Det holder prisen nede. Med andre ord: Hvis du er ordentligt forberedt og følger processen tæt, får du det billigere end hvis du ikke gør! Vær opmærksom på at det er dit ansvar at sørge for at processen bliver fulgt.

Sæt god tid af og lav faste aftaler

Sæt god tid af til processen – layout af en publikation tager mindst to uger inklusiv respons, korrektur og godkendelse – ofte længere! Husk at booke tid hos Jan i god tid inden I går i gang. Aftal deadlines og vær realistisk omkring dit eget tidsforbrug og godkendelsesprocedurer her i kommunen

Basislayout

I denne model har du teksten klar så Jan hurtigt og let kan layoute den. Du får selvfølgelig indflydelse på hvordan det skal se ud, men I udvikler ikke nye koncepter eller idéer. Jan giver dig en pris baseret på teksten og dine ønsker, og denne pris kan du regne med – under forudsætning af at processen som er beskrevet her, bliver fulgt.

1) Tag en snak med din kommunikationskonsulent om projektet.

 

2) Skriv teksten og få den godkendt

a. Hav teksten færdig, godkendt i alle instanser. Sørg for at teksten er korrekturlæst. Hav alle tekstens elementer klar: Titler, bagsidetekster, kolofon, billedtekster, grafer osv., og sørg for at det fremgår klart.
b. Overvej grafiske elementer som fx fremhævelse af citater, faktabokse. Skal der billeder med? Find dem frem.

3) Bestilling

a. Tal med Jan om dine ønsker til layoutet. Aftal datoer for udkast og korrekturgange.

b. Send teksten til Jan som word-dokument. Ikke pdf eller andre formater.
c. Jan sender dig en pris på opgaven. Denne pris ligger fast hvis I følger processen beskrevet her. Hvis I afviger, vil det i de fleste tilfælde blive dyrere, da timeantallet brugt på layout vil stige.

4) Layoutforslag og feedback

a. Jan sender dig forslag til layout. Du giver feedback.
b. Vis layoutet til alle de mennesker der skal have indflydelse på det. Det er NU eventuelle ændringer i layoutet skal laves! Ændringer i layoutet der kommer senere i processen, vil i de fleste tilfælde medføre en merpris.
c. Læs korrektur på layoutet
d. Videregiv alle ændringer til Jan klart og tydeligt markeret. Følg gerne op med telefonsamtale så der ikke opstår tvivl.

5) Korrektur

a. Jan sender dig det færdige layout som du skal korrekturlæse og sende tilbage.

6) Prøvetryk

a. Jan sender dig det endelige layout som pdf. Få Morten i Trykkeriet til at lave et prøvetryk og læs en printkorrektur.

7) Print

a. Tryksagen bestilles hos Morten. [mere om pdf'er til hjemmeside her – aftales med Morten]

Idé og Layout

Her bruger I mere tid på idéudvikling. Processen er mere omfattende og sværere at styre, og derfor kan Jan ikke give dig en fast pris, men et estimat på sit tidsforbrug. Vær opmærksom på at en kompliceret proces giver Jan et større tidsforbrug, og dermed bliver dyrere for dig.

1) Tag en snak med din kommunikationskonsulent om projektet.

 

2) Idémøde med grafiker

a. Sparring om dit kommunikationsprodukt og den visuelle udformning af det.
b. Tal processen igennem og vær realistisk omkring deadlines og godkendelsesprocedurer. Aftal konkrete datoer.
c. Estimat fra Jan på hvad opgaven cirka vil koste. Dette er mere flydende, da udviklingen af produktet er en mere åben opgave som erfaringsmæssigt kan være svær at styre. De bedste produkter bliver lavet når man gør plads til, både tidsmæssigt og økonomisk, at indhold og form kan påvirke hinanden.

3) Udvikling

a. fx enn skitse fra Jan
b. Grov opsætning af en eksempeltekst
c. ... eller noget tredje
d. Få feedback på de overordnede linjer og idéer

4) Skriv teksten og få den godkendt

a. Hav teksten færdig og godkendt i alle instanser. Sørg for at teksten er korrekturlæst. Hav alle tekstens elementer klar: Titler, bagsidetekster, kolofon, billedtekster, grafer osv., og sørg for at det fremgår klart.
b. Overvej grafiske elementer som fx fremhævelse af citater, faktabokse. Skal der billeder med? Find dem frem.
c. Send teksten til Jan som word-dokument. Ikke pdf eller andre formater.

5) Layoutforslag og feedback

a. Jan sender dig forslag til layout. Du giver feedback.
b. Vis layoutet til alle de mennesker der skal have indflydelse på det. Det er NU eventuelle ændringer i layoutet skal laves! Ændringer i layoutet der kommer senere i processen, betyder at prisestimatet træder ud af kraft.
c. Læs korrektur på layoutet
d. Videregiv alle ændringer til Jan klart og tydeligt markeret. Følg gerne op med telefonsamtale så der ikke opstår tvivl.

6) Korrektur

a. Jan sender dig det færdige layout som du skal korrekturlæse og sende tilbage.

7) Prøvetryk

a. Jan sender dig det endelige layout som pdf. Få Morten i Trykkeriet til at lave et prøvetryk og læs en printkorrektur.

8) Print

a. Tryksagen bestilles hos Morten. [mere om pdf'er til hjemmeside her – aftales med Morten]

Økonomi

Når I indgår en aftale om at Jan skal lave layout for dig, skal du bede Jan om et estimat over hvad layoutet omtrent vil koste. Når Jan så går i gang med layoutet, fakturerer han halvdelen af estimatet med det samme. Ved opgavens afslutning fakturerer han resten. Hvor meget den sidste faktura lyder på, afhænger af tidsforbruget. Hvis I har været meget effektive, kan beløbet være mindre end halvdelen af estimatet, men det kan også være mere.