Basislayout

I denne model har du teksten klar så Jan hurtigt og let kan layoute den. Du får selvfølgelig indflydelse på hvordan det skal se ud, men I udvikler ikke nye koncepter eller idéer. Jan giver dig en pris baseret på teksten og dine ønsker, og denne pris kan du regne med – under forudsætning af at processen som er beskrevet her, bliver fulgt.


1) Tag en snak med din kommunikationskonsulent om projektet.

 

2) Skriv teksten og få den godkendt

a. Hav teksten færdig, godkendt i alle instanser. Sørg for at teksten er korrekturlæst. Hav alle tekstens elementer klar: Titler, bagsidetekster, kolofon, billedtekster, grafer osv., og sørg for at det fremgår klart.
b. Overvej grafiske elementer som fx fremhævelse af citater, faktabokse. Skal der billeder med? Find dem frem.

3) Bestilling

a. Tal med Jan om dine ønsker til layoutet. Aftal datoer for udkast og korrekturgange.

b. Send teksten til Jan som word-dokument. Ikke pdf eller andre formater.
c. Jan sender dig en pris på opgaven. Denne pris ligger fast hvis I følger processen beskrevet her. Hvis I afviger, vil det i de fleste tilfælde blive dyrere, da timeantallet brugt på layout vil stige.

4) Layoutforslag og feedback

a. Jan sender dig forslag til layout. Du giver feedback.
b. Vis layoutet til alle de mennesker der skal have indflydelse på det. Det er NU eventuelle ændringer i layoutet skal laves! Ændringer i layoutet der kommer senere i processen, vil i de fleste tilfælde medføre en merpris.
c. Læs korrektur på layoutet
d. Videregiv alle ændringer til Jan klart og tydeligt markeret. Følg gerne op med telefonsamtale så der ikke opstår tvivl.

5) Korrektur

a. Jan sender dig det færdige layout som du skal korrekturlæse og sende tilbage.

6) Prøvetryk

a. Jan sender dig det endelige layout som pdf. Få Morten i Trykkeriet til at lave et prøvetryk og læs en printkorrektur.

7) Print

a. Tryksagen bestilles hos Morten. [mere om pdf'er til hjemmeside her – aftales med Morten]