Beskatning af fri telefon og multimedier


Hvornår skal man beskattes?

Du skal betale skat af 2.600 kr. (2015-niveau) om året, hvis Albertslund Kommune betaler for din telefon eller computer, og du må bruge udstyret privat. Det samme gælder, hvis kommunen betaler for din internetforbindelse, og du ikke har adgang til netværket på arbejdspladsen.

Du skal kun betale skat af 2.600 kr. for fri telefon, computer og internet uanset, om du har en, to eller tre af tingene, og uanset hvor meget du bruger dem.

Du kan få ægtefællerabat, hvis du er samlevende med din ægtefælle ved indkomstårets udløb, og I begge har fri telefon.

Du skal ikke beskattes, hvis du kun bruger kommunens telefon arbejdsmæssigt, og du har udfyldt en tro og love- erklæring om dette. Din leder skal føre kontrol med, at du ikke bruger telefonen privat.

En computer, som anvendes arbejdsmæssigt, og/eller en internetforbindelse, som er stillet til rådighed og giver adgang til netværket på din arbejdsplads, skal heller ikke beskattes. Det samme gælder for en iPad/tablet, som giver adgang til arbejdspladsens netværk.

Har du flere computere eller computer og iPad/tablet, skal der være en arbejdsmæssig begrundelse for, at du har brug for begge dele. I modsat fald vil du også skulle beskattes med 2.600 kr.

Tro og love-erklæring (mobiltelefon til erhvervsmæssigt brug alene)

Herunder er en blanket, som leder og medarbejder skal underskrive, hvis telefon kun må benyttes i forbindelse med arbejdet.

Erhvervsmæssig brug af mobiltelefon

Erklæring om beskatning af fri telefon (udlevering af mobiltelefon – privat brug)

Når medarbejderen får udleveret telefonen, skal medarbejderen underskrive nedenstående erklæring.

Udlevering af fri telefon

Beskatning af fri telefon og computer mv. indberettes via Lønservice (Fanebladet "ændringer" – faste tillæg/fradrag).