Hvad er et løntilskudsjob?

Et løntilskudsjob er et tilbud til ledige med ret til aktivering


Formålet med et løntilskudsjob er at genoptræne eller styrke den løntilskudsansattes faglige kvalifikationer og samtidigt give ham eller hende mulighed for at afprøve færdigheder i praksis og få erhvervserfaring inden for et ønsket arbejdsområde.
Varighed:

  • 4 måneder for ledige dagpengemodtagere
  • 6 måneder for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere
  • 13 uger for arbejdsmarkedsydelsesmodtagere
  • 1 år for ledige sygedagpengemodtagere, nyuddannede med handicap og ressourceforløbsydelsesmodtagere
  • Over 1 år for revalidender og førtidspensionister

Løn og arbejdstid:

Ansatte i løntilskudsjob får en løn, der svarer til den ydelse, de modtager fra jobcentret. Samtidig sker en ansættelse i løntilskud i henhold til gældende overenskomst og til en timeløn på 121,47 kr. (2015-niveau). Det betyder, at der kan være stor variation i forhold til den enkeltes arbejdstid, og lønnen kan blive højere end den ydelse medarbejderen har modtaget fra jobcentret, hvis fx den pågældende er berettiget til arbejdstidsbestemte tillæg. Lønafdelingen i Albertslund Kommune regner den præcise arbejdstid ud, når de opretter den nye medarbejder i lønsystemet. Arbejdstiden vil fremgår af det ansættelsesbrev, som medarbejderen modtager.