Nytteindsats


Januar 2014 indføres ny reform på kontanthjælpsområdet.
Med reformen følger et nyt redskab, til aktivering af ledige borgere; "Nytteindsats"


Kommunen er forpligtet til at stille nytteindsatspladser til rådighed.

Målgruppen, der skal i nytteindsats, er:

- De "åbenlyst uddannelsesparate" unge, fra 18 til og med 30 år, som er tilmeldt en uddannelse (har uddannelsespålæg) og er modtagere af uddannelseshjælp.

Målgruppe der kan tilbydes nytteindsats:

- Jobparate borgere over 30.

Reglerne, som ligger tæt op af reglerne for virksomhedspraktik, er:

  • Varighed 13 uger, og der kan ikke efterfølgende etableres virksomhedspraktik eller løntilskud på samme p-nummer.
  • Nytteindsats følger reglerne for forholdstalskrav, hvilket betyder at en borger i nytteindsats tæller på samme måde som ansatte i virksomhedspraktik og løntilskud:


1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

  • Den kommunale arbejdsplads udfylder blanketten, arbejdsgiver tilbud om nytteindsats,(blanketten er endnu ikke tilgængelig)
  • På blanketten skal arbejdspladsen kort beskrive jobfunktionen. Der er ingen krav om indhold, opkvalificering eller uddannelses relevans i nytteindsats tilbud.


Info om indfasning af nytteindsats

  • Der har i november været møde med alle afdelingscheferne om mulighed for nytteindsatspladser på deres område.
  • Der afholdes i løbet af december møder med ledere indenfor udvalgte områder, med henblik på at fastsætte antal pladser, udpege kontaktperson og få beskrevet indholdet i nytteindsatsen på selve arbejdspladsen.
  • Der kan fremover rettes henvendelse til Jobcentret med besked om antal pladser samt en kort beskrivelse af arbejdsopgaver. Besked sendes til: Ulla.lorentzen@albertslund.dk


Jobcentret er i gang med at udarbejder procedure for samarbejdet mellem arbejdspladserne og Jobcentret, den sendes til alle ledere og lægges på medarbejdersiden. Det forventes at den er færdig den 15.december.

Januar 2014

Visitering af borgere til nytteindsatspladserne.
- Jobcentret henvender sig til arbejdspladsens kontaktperson.
Jobcentret giver oplysning om hvilken borger der skal i nytteindsats og hvornår vedkommende skal begynde.

- Det er, på grund af tid, ikke muligt at arbejdspladsen kan få borgeren til samtale inden borgeren begynder på arbejde.
Jobcentret vil, i så vid udstrækning som muligt, forsøge at matche pladserne i forhold til arbejdspladsens ønsker og behov.

- Inden start skal der udfyldes div. blanketter og oprettes tilbud.
Det forventes at borgeren begynder i nytteindsatsen inden for en uge efter at arbejdspladsen får henvendelse fra Jobcentret.

- Hvis en borger ikke møder op på 1. dag skal Jobcentret have besked og borgeren vil blive sanktioneret. Der skal, ligeledes løbende, gives besked til Jobcentret, hvis borgeren er meget syg eller udebliver, hvorefter Jobcentret vurderer borgeren rådighed.
Arbejdspladsen har ikke ansvar for afholdelse af sygefraværssamtaler eller samtaler ved manglende rådighed, det arbejde ligger i Jobcentret.