Orientering af tillidsrepræsentant ved ansættelse af nye medarbejdere

Når der ansættes en ny medarbejder, skal arbejdsgiveren altid orientere tillidsrepræsentanten fra den faglige organisation som den nye medarbejder tilhører; det er nemlig vigtigt, at tillidsrepræsentanten ved hvem han eller hun repræsenterer


Videregivelse af oplysninger til tillidsrepræsentant

Arbejdsgiveren har pligt til at videregive alle relevante oplysninger til brug for lønforhandlinger, fx  vedrørende den nye medarbejders uddannelse og tidligere ansættelsesforhold, så længe oplysningerne ikke er tavshedsbelagte. Dette gælder for alle nye medarbejdere uanset ansættelsesforhold; det være sig faste, midlertidige, under særlige vilkår, fleksjobbere, seniorjobbere eller ansatte med løntilskud.Hvis tillidsrepræsentanten ønsker yderligere oplysninger, må han eller hun selv bede den nye medarbejder om dem.

Se eksempel på mail

Faglige organisationer uden tillidsrepræsentant

Hvis der ikke har valgt en tillidsrepræsentant til organisationen, skal arbejdsgiveren ikke videresende de ovennævnte oplysninger. Da er det nok at arbejdsgiveren sender lønforhandlerskemaet til underskrift hos faglige organisationen.

Lønforhandling

Den faglige organisation er den forhandlingsberettigede organisation i forhold til medarbejderens løn. Lønnen er derfor først på plads når tillidsrepræsentanten eller organisationen har skrevet under på forhandlerskemaet. Det er dog ikke nødvendigt at lave et forhandlerskema hvis medarbejderen udelukkende bliver indplaceret på grundlønnen i overenskomsten, som det fx er tilfældet i mail-eksemplet ovenfor. 

Har du spørgsmål til ovenstående skal du som medarbejder kontakte din leder, som leder skal du kontakte en af personalekonsulenterne i Økonomi og Stab.