Hvad er et seniorjob


Et seniorjob er et job, kommunen har pligt til at tilbyde ledige seniorer, der bor i kommunen. Det er en betingelse, at den ledige kan få et seniorjob efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring og at fristerne for, hvornår der skal søges et seniorjob, bliver overholdt.

Et seniorjob skal give en nettoudvidelse af antallet af medarbejdere i den enhed, hvor seniorjobbet oprettes. Det betyder, at der skal være tale om merbeskæftigelse. En person kan på den måde ikke ansættes i en ordinær stilling, der bliver ledig.

Staten yder refusion for en del af lønudgiften til seniorjobbere.