TrygBrandskole

Medarbejdere i Albertslund Kommune kan nu tage et gratis e-læringskursus i at forebygge- og slukke brande, og evakuere hvis der opstår brand.


Som ansat er det vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre, hvis der opstår brand. Hvis du ved, hvordan du forebygger og håndterer en brand, øger du ikke blot din egen tryghed. Du løfter også det ansvar, du hver dag står med over for andre mennesker på dit arbejde. En hurtig indsats kan redde menneskeliv!

Albertslund Kommune har har fået tilbudt TrygFondens Brandskole - BrandParat. Brandskolen er et interaktivt e-læringskursus, hvor du på en let og enkel måde lærer at forebygge brande, at slukke brande samt at gennemføre evakueringer, hvis en brand opstår.

Formålet med Brandskolen er at imødekomme behovet for brandtræning, forhindre ulykker og øge den daglige tryghed. Kurset er udarbejdet i et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og TrygFonden.

Kurset er specielt udviklet til medarbejdere på kommunale institutioner og er en blanding af teori og øvelse. Du kan tage kurset, når det passer dig, da kurset foregår via internettet. Kurset tager ca. 45 minutter.

For at komme i gang med e-læringskurset skal du logge ind på http://login.brandparat.dk
Her vil du blive guidet videre.

Husk at du skal åbne Internet Explorer via start og ikke gennem Citrix - ellers virker lyden ikke, og kurset går i stå.
Du kan også gå ind i brandskolen hjemmefra eller på en bærbar.

Hvis du har brug for hjælp kan du kontakte beredskabet på 43686880.