Pakke 1 - Basispakke for nye ledere

Se hvilke tilbud og muligheder der eksisterer for tværgående kompetenceudvikling i 2016 og 2017.


Lederuddannelse til alle

Alle nye ledere i Albertslund kommune skal have en formel lederuddannelse. Det betyder at nye ledere, der ikke har en lederuddannelse på minimum diplom niveau, skal gennemføre diplomlederuddannelsens 6 grundmoduler. Professionshøjskolen Metropol er valgt som fælles udbyder af diplomlederuddannelsen i Albertslund Kommune.  Man kan læse mere om uddannelsen på metropols hjemmeside. Hvis du skal på lederuddannelse træffer du selv aftale med Metropol.

 

Forud for tilmelding til uddannelsen sender leders leder en plan til Økonomi og Stab (aey@albertslund.dk) med en orientering om, at en kandidat påbegynder lederuddannelse. Af hensyn
til finansieringen skal du samtidig udfylde denne blanket:

 

Lederuddannelse til alle

  

Obligatorisk introkursus for nye ledere

For at sikre en fælles forståelse af de forventninger, krav og muligheder man mødes med som ny leder i Albertslund Kommune, skal alle nye ledere deltage i et obligatorisk introduktionsforløb, som klæder dem på til at varetage et lederjob i Albertslund Kommune. Forløbet tilrettelægges af Økonomi og Stab og gennemføres to gange om året. Forløbet suppleres af en introduktion til den specifikke arbejdsplads, afdelingen og området.

  1. Præsentation af ledelsestrukturen
  2. Introduktion til hvad det vil sige at lede i en netværksbaseret organisation
  3. Kendskab til centrale visioner, politikker og strategier
  4. Indføring i basis økonomistyring i Albertslund kommune
  5. Kendskab til opgaver og ansvar vedr. lønadministration
  6. Indføring i personalejura
  7. Kendskab til retningslinjer for anvendelse af centrale It-værktøjer såsom Rollebien, SBSYS, IPL mm.
  8. Viden om miljøindsatsen i Albertslund Kommune
  9. Kendskab til ejendomstyringen i Albertslund Kommune
  10. Kendskab til udbudsregler og kontraktstyring
  11. Kendskab til centrale styringsværktøjer og kompetenceudvikling i Albertslund Kommune

Nyansatte ledere tilmeldes det næstkommende introkursus, og vil få nærmere besked via mail. Da der kun er to introkurser årligt, kan der dog gå et stykke tid fra ansættelsen til de inviteres til introkursus.

Se slide-show med nyttige oplysninger her:

Introduktionsmentor

Alle nye ledere tilbydes en introduktionsmentor fra en anden afdeling i kommunen, når de starter i Albertslund Kommune. Mentoren skal ligesom mentee selv være leder og begge parter skal frivilligt indgå i relationen. Formålet er både at sikre nye ledere en ”livline” og en grundig introduktion til Albertslund Kommune. Men også fra starten at tilbyde nye ledere et tværgående netværk og et tværgående perspektiv på ledelse i Albertslund Kommune.

Tillbuddet om introduktionsmentorordningen er blevet vedtaget, og der arbejdes på hvordan sammensætningen af mentor og mentee skal foregå.
Så snart vi ved mere, kontakter vi de nye ledere med et tilbud om en introduktionsmentor. 

 

Finansiering

De seks grundmoduler på diplomleder uddannelsen finansieres centralt, mens eventuelle valgfag finansieres af den enkelte afdeling.

Ved central finansiering sendes regning til EAN Nr. 5798008869631 med tydelig angivelse af navn, afdeling og uddannelsesaktivitet.