Senioraftaler


Rammeaftalen om seniorpolitik giver muligheder for at indgå senioraftaler. Se Lederhåndbogen om, hvem der har kompetencen til at indgå senioraftaler.

Omdrejningspunktet for at lave senioraftaler i Albertslund Kommune er, at der er en gensidig interesse i at leve en senioraftale, mellem arbejdspladsen og den enkelte seniormedarbejder.

Seniorstillinger, kan være en mulighed for eksempel:

  • for at fastholde en medarbejder med en helt særlig viden og kompetence inden for et fagområde, hvor det kan være meget vanskeligt at rekruttere medarbejdere med tilsvarende kvalifikationer
  • for at sikre kontinuiteten på arbejdspladsen, i en periode hvor der er mange nye medarbejdere og det derfor bliver af afgørende betydning for driften at kunne fastholde en ældre medarbejder
  • for at sikre overlevering af viden fra seniormedarbejderen til dennes efterfølger inden for områder, hvor overleveringen meget vanskeligt lader sig gøre på anden vis
  • • for at fastholde medarbejdere, hvor det inden for den pågældende faggruppe generelt er meget vanskeligt at rekruttere ny arbejdskraft
  • Generationsskifteaftaler, kan være en mulighed for eksempel:
  • for at sikre fastholdelse af en helt særlig viden eller kompetence inden for et fagområde, eventuelt i forbindelse med en strukturændring
  • for at sikre kontinuitet på arbejdspladsen i forbindelse med rekruttering af ny chef eller leder, hvor kontinuiteten meget vanskeligt kan sikres på anden vis

Fratrædelsesaftaler, kan være en mulighed for eksempel:

  • I forbindelse med aftale om fratræden på et nærmere aftalt tidspunkt frem i tiden
  • For at fastholde medarbejderens helt særlige viden og kompetence indtil aftalt fratræden
  • For at kunne tilrettelægge rekrutteringen af en efterfølger og derved sikre størst mulig kontinuitet, hvor kontinuiteten meget vanskeligt kan sikres på anden vis
  • For at sikre kontinuiteten på arbejdspladsen, i en periode hvor der er mange nye medarbejdere, og det derfor bliver af afgørende betydning for driften at kunne fastholde en ældre medarbejder
  • For at sikre overlevering af viden fra seniormedarbejderen til dennes efterfølger inden for områder, hvor overleveringen meget vanskeligt lader sig gøre på anden vis
  • For at fastholde medarbejdere, når det indenfor den pågældende faggruppe generelt er meget vanskeligt at rekruttere ny arbejdskraft
  • I forbindelse med aftale om fratræden i en situation med arbejdsmangel
  • Hvor seniormedarbejderens viden og kompetencer efter omstændighederne kan undværes, og hvor der derfor består en gensidig interesse i en frivillig fratræden

Kompetencen til at indgå aftaler inden for Rammeaftalen om seniorpolitik ligger hos Juridisk afdeling i samarbejde med fagforvaltning, hvor udgiften kan afholdes indenfor den enkelte lønsum.

Hvor udgiften ikke kan afholdes inden for den enkelte lønsum, samt ved aftaler for chefer og mellemledere og ved generationsskifteaftaler ligger kompetencen i Kommunalbestyrelsen/ Økonomiudvalget.