Forhandlingsreferat


Forhandlingsreferatet skal du skrive, når forhandlingen er afsluttet. Her skal det fremgå, hvilke forslag, der har været forhandlet. Det kan evt. ske med henvisning til de forslag, som er udvekslet før forhandlingerne.

Af referatet skal det klart fremgå hvilke medarbejdere, der har været forhandlet. Det er ikke nødvendigt at nævne de enkelte medarbejdere, men det er vigtigt, at det fremgår hvilken gruppe af medarbejdere forhandlingen omfatter (fx "kontorpersonale ansat ved Skattekontoret", "pædagoger ansat ved vuggestuen Rosenly" etc.)

Herved sikres, at alle medarbejdere har været vurderet. Det betyder ikke, at I skal tale om hver enkelt, men at I, i forbindelse med jeres forberedelse, er nået frem til, hvem der skal forhandles, og at det er disse medarbejdere, I fremsender forslag om.

Det er vigtigt, at I fastholder teksten "Parterne er enige om, at der er gennemført forhandlinger om individuel indplacering af ..... for perioden....", herved sikres, at både Albertslund Kommune og den faglige organisation, har forholdt sig til den enkeltes lønindplacering uanset om det har resulteret i en lønforbedring for den enkelte eller vedkommende bibeholder sin hidtidige indplacering.

Hvis der opnås enighed om at udskyde forslag til næste årlige lønforhandling, bør det fremgå af referatet.

Endeligt er det helt afgørende, at aftaler om funktionsløn evt. kan opsiges med et varsel svarende til medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel.

Skabelon til forhandlingsreferat