Gaver


Må ansatte og institutioner modtage gaver og rejser mv.?

Ja, for eksempel:
• Helt værdiløse gaver og tjenester fra leverandører, firmaer mv., ex. Kuglepenne, reklamefinansierede bæreposer mv.
• Beskedne gaver fra forældre og brugere og borgere, ex. En flaske vin, en æske chokolade, når det er enkeltstående tilfælde
• Deltage i arrangementer, messer, kurser om produkter der bliver brugt i den løbende opgaveløsning, ex. ITsystemer, rengøringsartikler, måleudstyr og større maskiner
• Arbejdsfrokoster ved møder, kurser og lignende hos rådgivere, leverandører mv.

Nej, for eksempel:
• Firmabetalte arrangementer (leverandører mv.) ex. Firmarejser, fodboldkampe, teaterforestillinger, havnerundfarter og middage.
• Sponsorater, medmindre det følger af eksisterende politikker eller politiske beslutninger at man kan
• Gaver og tjenester fra leverandører og firmaer ex. Vin, chokolade mv.
• Penge eller arv fra borgere, beboere eller deres pårørende

Reglerne om at modtage gaver handler om:

• Troværdighed, habilitet og etik
• Der må ikke kunne stilles spørgsmål ved beslutninger og afgørelser på grund af gaver
• Samspillet mellem den ansatte og AK og den enkelte borger og samarbejdspartner må ikke påvirkes af, at den ansatte modtager gaver, rejser mv.
• Er den ansatte i tvivl skal den nærmeste leder træffe en beslutning

Ud fra en konkret vurdering kan det få ansættelsesretlige følger, hvis reglerne ikke bliver fulgt.