Beslutning om tildeling af ledige timer


Det er arbejdspladsen, der vurderer og beslutter, om medarbejdere på deltid, der søger om ledige timer, opfylder kravene til de kvalifikationer, der er nødvendige i stillingen med udgangspunkt i hensynet til, at opgaverne fortsat skal løses fagligt forsvarligt.

Derudover kan opgavernes naturlige tidsmæssige placering på dagen udelukke, at de ledige timer konkret kan gives til en medarbejder på deltid, eller deles mellem flere medarbejdere på deltid, hvis de allerede har arbejdstimer på det tidspunkt, hvor timerne ligger.

Generelt træffes beslutningen derfor ud fra driftsmæssige hensyn. Medarbejdere der har søgt, har krav på et skriftligt afslag med begrundelse.