Pasning af døende i hjemmet


Ønsker medarbejdere at passe nærtstående, der ønsker at dø hjemme, kan de søge om at få bevilget plejevederlag af den kommune, de bor i.

Bliver der bevilget plejevederlag har medarbejderen ret til hel eller delvis frihed med sædvanlig løn. Kommunen har til gengæld ret til det plejevederlag, som medarbejderen ville have fået, hvis ikke medarbejderen fik løn fra Kommunen.

Det er i øvrigt en betingelse, at:


•Medarbejderen giver arbejdspladsen besked om, at medarbejderen ønsker plejeorlov og at det sker senest samtidig med, at medarbejderen søger den kommune medarbejderen bor i, om plejevederlag

Medarbejderen giver arbejdspladsen besked om, hvornår medarbejderen forventer at begynde på plejeorloven, og hvor længe medarbejderen forventer at orloven varer

•Medarbejderen skal senest 2 hverdage efter at den nærtstående er død give besked til arbejdspladsen om, hvornår medarbejderen begynder på arbejdet igen.

Medarbejderen har pligt til at begynde på arbejdet igen senest 14 dage efter, at den nærtstående er død, hvis der ikke er aftalt andet

•Hvis plejeforholdet bliver afbrudt skal medarbejderen give arbejdspladsen besked om det hurtigst muligt. Medarbejderen skal også give besked om, hvornår medarbejderen begynder at arbejde igen, og medarbejderen har pligt til at begynde at arbejde igen 14 dage efter at plejeforholdet er afbrudt, hvis der ikke er aftalt andet