Ret til frihed med løn ved børns indlæggelse på hospital


Medarbejdere, der er forældre til børn under 14 år, har ret til frihed med løn i op til 5 arbejdsdage pr. barn indenfor de seneste 12 måneder, når barnet er indlagt på hospitalet eller i forbindelse med at være indlagt på hospitalet opholder sig hjemme.

Det ud over gælder, at:
•Forældrene til sammen ikke har ret til frihed i mere end 5 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder
•Forældrene skal kunne dokumentere at barnet er/ har været indlagt, hvis arbejdspladsen ønsker det
•Forældrene ikke har ret til fravær med sædvanlig løn efter reglerne om ret til frihed med løn ved børns indlæggelse på hospital, i umiddelbar forlængelse af at forældrene har haft ret til hel eller delvis frihed med løn efter reglerne om pasning af alvorligt syge børn under 18 år.

Forældre skal forstås som biologiske forældre, adoptivforældre eller personer, der har forældremyndighed over barnet.