Jubilæum i kommunen

Informationer om jubilæer i Albertslund Kommune, jubilæumsblomster, gratialer mv.


Jubilæum i Albertslund Kommune

jubilæumslisten kan du se, hvem der har jubilæum i 2017.

Tidligere års lister fremgår her:

Jubilæumsliste 2016

Jubilæumsliste 2015

Jubilæumsliste 2014

Listen for 2017 er udsendt til lederne den 7. december 2016 med  anmodning om at tjekke, om de har jubilarer på listen og om jubilæumsdatoerne er korrekte. Er der tvivl, eller kan man se, at datoen er forkert, skal der rettes henvendelse til Lønadministrationen, således at datoen kan kontrolleres.

Blomster til jubilarer

Jubilarer modtager en buket blomster fra borgmesteren i forbindelse med deres jubilæum.

Pr. 1. januar 2017 ændres procedurerne omkring blomster til jubilarer i kommunen. Opgaven har hidtil udelukkende ligget i ØS. Ændringen betyder, at vi deler opgaven mellem den relevante leder, ØS og SPL.

Som leder skal du gøre følgende:

Fra 1. januar 2017 - Bestil dine jubilæumsblomster direkte hos:

Nicoline Blomster

Albertslund Centrum

Stationstorvet 25

2620 Albertslund

Tlf.nr. 43623565

E-mail: 1939@interflora.dk

Når blomsterne bestilles, skal Nicoline Blomster have følgende oplysninger:

* Oplys at der er tale om en jubilæumsbuket til en ansat i Albertslund Kommune

* Oplys navn og adresse på modtager (levering til såvel arbejdsplads som hjemmeadresse er mulig)

* Oplys dato for leveringen

* Oplys at regningen skal sendes elektronisk til Sekretariat for Politik og Ledelse på EAN nr. 5798008871245 – regningen betales centralt

 Blomsterforretningen har fortrykte kort liggende med borgmesterens hilsen, som vedlægges buketten. 

 

Jubilæumsgratialets størelse pr . 1. april 2009

Jubilæumsgratialer bliver udbetalt med følgende taktster:

  • 25 års ansættelse: 5.900 kr.
  • 40 års ansættelse: 7.400 kr.
  • 50 års ansættelse: 8.800 kr.

Beløbene beskattes med 8 %, som er bidrag til arbejdsmarkedsfonde (AM).

 

Følgende kriterier gælder ved udbetaling af jubilæumsgratiale:

  • De nævnte beløb udbetales uanset beskæftigelsesgrad.
  • Ved afbrydelser i tjenesten sammenlægges ansættelsesperioderne.
  • Ansættelse ved selvejende/private institutioner medregnes ikke.
  • Feriedage og sygedage medregnes i ancienniteten.
  • Fravær på grund af militærtjeneste medregnes.
  • Tjenestefrihed uden løn medregnes ikke.
  • Den ansatte får en fridag med løn i anledning af jubilæet.

 

Særligt om tjenestemandsansatte lærere i folkeskolen

Lærere ansat i den lukkede gruppe følger et særligt regelsæt, for ansatte i staten jf. cirkulære om jubilæumsgratiale til ansatte i staten. Cirkulæret medfører at ancienniteten opgøres på baggrund af alle ansættelser i folkeskolen, uafhængigt af hvilken kommune vedkommende er ansat i.

Ved jubilæum i folkeskolen modtager læreren et gratiale, svarende til de takster der gælder i Albertslund Kommune samt en fridag med løn.

Dette kan medføre en utilsigtet dobbelt jubilæum, der medfører at den ansatte har jubilæum både inden for folkeskolen og inden for kommunen, hvor jubilæerne enten er sammenfaldende eller forskudte. Tidligere har disse ansatte fået en positiv særstatur i form af dobbelt gratiale og frihed.

Derfor har Albertslund Kommune besluttet, at kommunen pr. 1.1.2011 modregner eventuelle jubilæer i folkeskolen i den ansattes jubilæum i kommunen, således at der ikke gives dobbelt gratiale og frihed til én gruppe af ansatte.

 

Henvisning

Finansministeriets cirkulære om regulering af satser for jubilæumsgratiale af 15. april 2005.

 

Indstilling til fortjenstmedaljen

Når en medarbejder har været ansat 40 år i Albertslund Kommune, har denne mulighed for at få dronningens fortjenstmedalje.

Der skal være tale om fuldtidsansættelse eller ansættelse på minimum halv tid af den til enhver tid gældende fuldtidsnorm i hele ansættelsesperioden. Personer med overordnede ledelsesbeføjelser og personer med universitetsuddannelse kan ikke forventes indstillet til fortjenst- eller belønningsmedalje.

 

Når en medarbejder har 40 års jubilæum

Lederen spørger medarbejderen om vedkommende ønsker at modtage medaljen. Hvis medarbejderen ønsker medaljen:

Lederen sender en indstilling til Center for Ledelse og Personale, indstillingen indeholder:

  • Indstillingen skal indeholde den ansattes fulde navn, adresse, personnummer og stillingsbetegnelse.
  • En beskrivelse af medarbejderens virke gennem de 40 år, som begrundelse for indstillingen. Denne skal være forsynet med lederens underskrift.
  • CV-lignende oversigt over medarbejderens arbejde, navnlig, hvor der har været flere forskellige arbejdssteder i kommunen.
  • Angivelse af jubilæumsdato, samt hvornår man ønsker at overrække medaljen/afholde jubilæet.
  • Kontaktperson og EAN nummer.

Herefter fremsender Center for Ledelse og Personale indstillingen til det relevante ministerium med henblik på sagsbehandlingen.

Ministeriet videresender anmodningen til endelig afgørelse hos Dronningens Kabinetsekretariat.

Arbejdsstedet betaler gebyret for fortjenstmedaljeekspedition på 700 kr.

Det er vigtigt at være i god tid med anmodningen, da behandlingen i henholdsvis indenrigs- og undervisningsministeriet og efterfølgende i Kabinetssekretariatet tager 3-5 måneder, alt efter hvornår på året det er.