Børnepasningsorlov


Medarbejdere har ret til børnepasningsorlov, hvis de er forældre til børn, der endnu ikke er fyldt 9 år og som er født,
•før den 1. januar 2002
•eller i perioden fra den 1. januar 2002 til den 26. marts 2002, og forældrene ikke har valgt at følge de (dengang) nye regler om fleksibel barselsorlov

Forældrene har ret til minimum 8 uger og højst 13 ugers orlov.

De enkelte led i en ansøgningsprocedure om børnepasningsorlov er:
•Medarbejderen søger skriftligt arbejdspladsen om orlov og vedlægger en ansøgningsblanket, som medarbejderen har fået fra A-kassen eller arbejdsformidlingen. Ansøgningen sendes senest 8 uger før orloven ønskes.
•Arbejdspladsen påtegner ansøgningen og indberetter det i Lønportalen.
•Medarbejderen får en foreløbig godkendelse fra KMD.
•Den kommune medarbejderen bor i, påtegner ansøgningen. For medarbejdere der bor i Albertslund sørger KMD for det. Medarbejdere, der ikke bor i Albertslund skal selv sørge for påtegningen, i den kommune de bor i.
•Når ansøgningen er påtegnet skal den sendes til arbejdsformidlingen. For medarbejdere, der bor i Albertslund sørger KMD for det. Medarbejdere, der ikke bor i Albertslund skal selv sørge for det.
•Når arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen sender KMD en bekræftelse til medarbejderen og til arbejdspladsen.