Seniordage


 Seniormedarbejdere vælge mellem et antal seniordage, bonus eller pension.

Seniordage er aftalt efter den generelle KTO-aftale/SHK-aftale, og derudover har flere organisationer i de enkelte overenskomster suppleret med flere seniordage.

Efter de generelle aftaler har medarbejdere ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i :
•2 dage i det kalenderår de fylder 60 år
•3 dage i det kalenderår de fylder 61 år
•4 dage i det kalenderår de fylder 62 år

Nogle medarbejdergrupper har dog i stedet for ret til seniordage allerede fra det år de fylder 58. Det gælder:
•Dagplejere
•Husassistenter
•Ikke faglærte lønarbejdere ved rengøring mv.
•Omsorgs- og pædagogmedhjælpere
•Pædagogisk personale på daginstitutioner/klubber/SFO'er og pædagoger på det forebyggende og dagbehandlende område, pædagoger i særlige stillinger og pædagogisk personale i dagplejeordninger
•Pædagogisk personale i døgninstitutioner mv.
•Rengøringsassistenter
•Social- og sundhedspersonale
•Specialarbejdere/faglærte gartnere/brolæggere mv.

Medarbejdergrupper med ret til seniordage, når de fylder 58 år, har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i:
•2 dage i det kalenderår de fylder 58 år
•3 dage i det kalenderår de fylder 59 år
•4 dage i det kalenderår de fylder 60 år

Herudover har pædagogmedhjælpere ansat ved daginstitutioner (overenskomst 60.11) ret til seniordage fra de fylder 55 år. Udover dagene omfattet af aftale om seniorpolitik har pædagogmedhjælpere også ret til 5 supplerende dage per år, fra de fylder 55 jfr. nedenstående skema:

 

Alder Efter aftale om

seniorpolitik

upplerende aftale Fravær i alt

(seniordage)

Det kalenderår, vedkommende fylder 55, 56 og 57 år  0 dage  5 dage  5 dage
 Det kalenderår vedkommende fylder 58 år  2 dage  5 dage  7 dage
 Det kalenderår vedkommende fylder 59 år  3 dage  5 dage  8 dage
 Fra det kalenderår vedkommende fylder 60 år  4 dage  5 dage  9 dage

 

Nogle medarbejdergrupper har ud over de seniordage, de har ret til, når de fylder, 58, 59 og 60 år eller 60, 61 og 62 år ret til supplerende seniordage. Det gælder:
•Pædagoger
•Pædagogiske konsulenter
•Pædagogisk personale, døgninstittioner
•Omsorgs- og pædagogmedhjælpere
•Forebyggende og dagbehandlende pædagoger
•Pædagogisk personale i særlige stillinger
•Pædagogiske ledere

De nævnte medarbejdergrupper har supplerende ret til fravær med sædvanlig løn i:
•3 dage i det kalenderår de fylder 58 år
•2 dage i det kalenderår de fylder 59 år
•1 dag i det kalenderår de fylder 60 år

Andre medarbejdergrupper har ud over de seniordage, de har ret til, når de fylder 60, 61 og 62 år ret til supplerende seniordage. Det gælder:
•Beredskab – ledere
•Assistenter, mestre og driftsledere
•Formænd
•HK'ere
•Socialrådgivere/formidlere
•Håndværkere
•Tekniske designere med flere
•Tandklinikassistenter
•Bygningskonstruktører

De nævnte medarbejdergrupper har supplerende ret til fravær med sædvanlig løn i:
•3 dage i det kalenderår de fylder 60 år
•2 dage i det kalenderår de fylder 61 år
•1 dag i det kalenderår de fylder 62 år

Medarbejderne skal tidligst muligt give besked om, hvornår de ønsker at holde seniordagene. Ønsket skal imødekommes, hvis det overhovedet kan lade sig gøre af hensyn til driften.

Når kalenderåret er omme falder de seniordage bort, som ikke er holdt. Lederen kan dog aftale med medarbejderen, at seniordagens føres over til det næste kalenderår. Det gælder også automatisk de seniordage, som medarbejderen har ønsket at holde, men hvor det ikke kunne lade sig gøre af hensyn til driften.

Når medarbejderen fratræder, kan de seniordage udbetales, som ikke er holdt.

Medarbejderen kan for et kalenderår ad gangen vælge bonus eller pension i stedet for seniordagene. Størrelsen af bonus'en eller pensionen regnes ud i forhold til medarbejderens aktuelle timeløn.

Valget gælder for et år ad gangen dog sådan, at når der een gang er valgt bonus eller pension i stedet for seniordage, skal medarbejderen kun give besked, hvis medarbejderen evt. ønsker at vælge om for et kommende kalenderår. Det betyder dermed, at et valg gælder, indtil der eventuelt vælges om.

Medarbejderne skal give arbejdspladsen besked senest den 1. oktober året før, der er ret til seniordage og senest den 1. oktober året før, der eventuelt vælges om. Valget gælder herefter for det kommende kaldenderår.

3 udvalgte grupper har ud over de seniordage, de har ret til, når de fylder 58, 59 og 60 år eller 60, 61 og 62 år, ret til ekstra seniordage frem for bonus eller pension. Hovedreglen er dog, at dagene bliver udbetalt som bonus. Retten til de ekstra dage gælder for de 3 grupper fra den 1. april 2009. Det gælder:
•Pædagogiske konsulenter
•Legepladspædagoger
•Pædagogisk personale i dagplejeordninger

Pædagogiske konsulenter har ret til ekstra seniordage i:
•2 dage i det kalenderår de fylder 60 år
•2 dage i det kalenderår de fylder 61 år
•2 dage i det kalenderår de fylder 62 år

Legepladspædagoger og Pædagogisk personale i dagplejeordninger har ret til ekstra seniordage i:
•1 dag i det kalenderår de fylder 58 år
•1 dag i det kalenderår de fylder 59 år
•1 dag i det kalenderår de fylder 60 år
•1 dag i det kalenderår de fylder 61 år
•1 dag i det kalenderår de fylder 62 år

De 3 grupper kan vælge mellem seniordage, bonus og pension på samme måde som øvrige grupper. Dog er hovedreglen at dagene bliver udbetalt som bonus. Når der vælges, gælder valget for hele perioden, det vi sige indtil 2011.

BEMÆRK, at der gælder særlige regler for tjenestemænd i den lukkede gruppe og reglementsansatte