Forandringer


Forandringer er den moderne verdens grundvilkår. I en globaliseret verden går det stærkt, og det ses på arbejdsmarkedet. Men tingene går skævt, og mennesker bukker under, når:

  • forandringshastigheden bliver for høj
  • forandringerne ikke har et acceptabelt og forståeligt formål
  • forandringer ikke gennemføres på en retfærdig og ordentlig måde

Modellen er ifølge professor Tage Søndergaard Kristensen, Arbejdsmiljøinstituttet, der står bag tesen, ganske enkel:

  • Jobusikkerhed, omstruktureringer, nedskæringer og udlicitering fører til:
  • manglende kontrol, social støtte, mening, forudsigelighed, belønning, retfærdighed og tillid

som igen fører til stress, usikkerhed, håbløshed og kynisme, hvor engagement og motivation forsvinder.

Løsningen er lige så simpel, nemlig et godt og udviklende arbejdsmiljø – de seks guldkorn - baseret på tillid, retfærdighed og samarbejdsevne – de tre diamanter.