Tidligere trivsels- og APV-målinger

Trivsels- og APV målingen er et fælles værktøj, som Albertslund Kommune gennemfører hvert 3 år, for at tage temperaturen på medarbejdernes trivsel og det fælles arbejdsmiljø


Herunder kan du læse oplægget til Trivselsundersøgelsen 2012 som blev drøftet på KommuneMED i december 2011 og i den tværgående Chefgruppe i januar 2012.

Længere nede finder du resultaterne for målingen 2012.

Præsentation af forløbet

Spørgsmål til undersøgelsen

Læs vejledning til Trivsels- og apv-målingen 2012.

 

Se resultater for 2012 nedenfor

 

Oplæg til K-MED om resultaterne for 2012

Forvaltningsrapporterne på tværs

Albertslund Kommune

Børne- og Undervisningsforvaltningen

Sundheds- og Socialforvaltningen

Miljø- og Teknikforvaltningen

Kulturforvaltningen

Center for Ledelse og Personale

Økonomicentret

Fokus på Social Kapital

Det særlige ved målingen i 2015, set i forhold til tidligere målinger, er målingens fokus på Social Kapital. Social kapital består af tre elementer - tillid, retfærdighed og samarbejde. Den sociale kapital kan undersøges, og resultatet af undersøgelserne kan være med til at vise, om arbejdspladsen er i stand til at samarbejde om den kerneopgave, arbejdspladsen er sat i verden for at løse. Social kapital hører til blandt de positive arbejdsmiljøfaktorer. Det er faktorer, som medvirker til medarbejdernes sundhed, trivsel og udvikling i arbejdet og til arbejdspladsens resultater i form af bl.a. forebyggelse, fastholdelse, produktivitet og kvalitet.


Der er tre dimensioner af social kapital - samlende, brobyggende og forbindende social kapital. De beskriver dynamikkerne i forskellige relationer på arbejdspladsen. Den samlende sociale kapital siger noget om de relationer, der knytter medlemmer af en arbejdsgruppe eller en afdeling sammen internt. Den brobyggende sociale kapital handler om relationer mellem arbejdsgrupper og afdelinger. Den forbindende sociale kapital taler om relationer mellem ledelse og medarbejdere. Hvis du vil vide mere om social kapital så kan du se en lille film eller du kan læse mere her på Medarbejdersiden.

 

Spørgeskema

I samarbejde med KommuneMED blev spørgeskemaet for 2015 udarbejdet. Du kan se spørgeskemaet her.

 

Resultat for 2015 - Tværgående indsatser

Resultaterne for Trivsels- og APVmålingen 2015 blev drøftet på de enkelte arbejdspladser og i forlængelse af dette kom KommuneMED, de to OmrådeMED'er samt afdelingslederne med input til temaer, som organisationen kunne arbejde videre med i en tværgående sammenhæng.

Der blev peget på følgende temaer:

  • krav i arbejde
  • retfærdighed
  • balance mellem arbejds- og privatliv
  • vold og trusler (krænkende adfærd)

Temaerne blev drøftet i både chefforum og KommuneMED og der var enighed om, at det overordnede tværgående indsatsområde er "Krav i arbejde". Som led i arbejdet med "Krav i arbejde", er der sat fokus på både retfærdighed og balance mellem arbejdsliv og privatliv

På StoreMEDdag den 27. november 2015 fortalte Tage Søndergaard Kristensen fra Task-Consult om, hvordan vi kan arbejde med dette tema på en god måde. Tage Søndergaard Kristensen pegede på, at høj ledelseskvalitet, tillid, retfærdighed, samarbejde og fokus på kerneopgaven er de "redskaber" vi skal bruge til denne indsats.  Og hvis I syntes, at navnet lyder bekendt, så er det nok fordi Tage Søndergaard tidligere har arbejdet hos Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø og er en af de kendte danske forskere indenfor Social Kapital.

KommuneMED satte i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse fokus på temaet om vold og trusler om vold. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med at forny den eksisterende retningslinje om vold og trusler om vold. Et af ønskerne med en ny retningslinje var, at gøre den mere virkelighedsnær for de enkelte arbejdspladser. Der ville derfor også blive muligt, at tilpasse dele af retningslinjen til præcis den arbejdsplads, retningslinjen skal gælde for.