Fælles retningslinje om vold og trusler om vold

Albertslund Kommune har jfr. de Personalepolitiske målsætninger den overordnede holdning, at vold og trusler om vold er uacceptabelt og at der skal være en nultolerance i f.t. denne adfærd. Forstået sådan, at ingen voldshandling eller trussel om vold må negligeres. Der skal straks iværksættes en understøttende proces, så lignende situationer undgås i fremtiden.


KommuneMED har den 31. marts 2016 godkendt denne Retningslinje for vold og trusler om vold, jfr. Rammeaftale om Medbestemmelse og medindflydelse

Retningslinjen er en rammeretningslinje, som består af:

Der afholdes i efteråret 2016 workshops for alle afdelinger, som guide til det videre arbejde i enhederne.

Politik om vold og trusler om vold

Albertslund Kommune har jfr. de Personalepolitiske målsætninger den overordnede holdning, at vold og trusler om vold er uacceptabelt og at der skal være en nultolerance i f.t. denne adfærd.  Forstået sådan, at ingen voldshandling eller trussel om vold må negligeres. Der skal straks iværksættes en understøttende proces, så lignende situationer undgås i fremtiden.

KommuneMED har valgt at arbejde med en overordnet skabelon, som er rammen for udarbejdelsen af en mere lokal politik. Den overordnede skabelon indeholde de elementer, der skal indgå i eller drøftes i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjen. Den endelige retningslinje bliver udarbejdet i de lokale MED-udvalg, m.h.p. at der udarbejdes en retningslinje, som giver mening for de forskellige enheder og som både forstås og efterleves af medarbejderne i kraft af "nærheden" til det lokale arbejdsmiljø. 

Den lokale arbejdsmiljøgruppe skal implementere handleplanen og sørge for løbende fokus på emnet, så medarbejderne er klar på hvad de skal gøre og hvordan de bruger de forskellige værktøjer, hvis der skulle opstå en situation, hvor der enten er behov for hjælp eller hvis man selv kommer i en uønsket situation.

Se de Personalepolitiske målsætninger her.
Læs notatet "Sådan håndterer vi vold mod ansatte" her.

Anmeldelse til politiet?

Arbejdspladsen har ikke pligt til at anmelde tilfælde af vold/trusler til politiet, men man bør overveje om det skal ske.
Se mere om anmeldelse til politiet her.

 

Arbejdstilsynets definition af vold - Hvad er vold og trusler om vold i det hele taget?

"Enhver fysisk eller psykisk kontakt eller handling, som krænker en persons fysiske og psykiske grænser. Vold er fysisk eller psykisk overlast i form af skub, spark, slag, kast med genstande, spyt, bid, riven i hår, verbale trusler, skæld ud eller psykisk terror".

Vær opmærksom på, at trusler og chikane i stigende grad også sker via andre kanaler – det kan f.eks. være via mail, sms, Facebook og Twitter.

Retningslinjen gælder 24 timer i døgnet

Den 1. januar 2016 trådte nye retningslinjer i kraft om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. Reglerne betyder, at arbejdsgiveren også skal forebygge arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstiden. Reglerne skal være med til at sikre, at ansatte ikke bliver udsat for vold, trusler og anden krænkende adfærd på grund af deres arbejde, uanset hvor og hvornår dette finder sted.

Retningslinjen om vold og trusler om vold gælder således for alle ansatte hele døgnet.

Ikrafttræden og evaluering

Retningslinjen om vold og trusler om vold træder i kraft, den 1. marts 2017, inden denne dato skal alle lokale retningslinjer være færdige.

Arbejdsgruppen evaluerer retningslinjen for vold og trusler om vold i 2018.